Åbenbaringen 4 1 Derefter så jeg, og se, en dør var åben ind til Himmelen, og den samme røst, der lød som en basun, og som jeg før havde hørt tale til mig, sagde: »Kom herop, så skal jeg vise dig, hvad der skal ske herefter.« 2 Straks kom jeg under Åndens magt; og se, en trone stod i Himmelen, og der sad En på tronen, 3 og han, som sad der, var at se til som jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt omkring tronen, at se til som smaragd. 4 Og i kreds om tronen så jeg fireogtyve troner og på tronerne fireogtyve ældste, iførte hvide klæder og med gyldne sejrskranse på deres hoveder. 5 Og fra tronen udgår der lyn og bulder og tordenskrald, og syv fakler brænder foran tronen, det er Guds syv ånder. 6 Og foran tronen er der ligesom et glarhav, klart som krystal, og midt for hver side af tronen, i kreds omkring den, fire livsvæsener fulde af øjne fortil og bagtil. 7 Og det første væsen lignede en løve; og det andet væsen lignede en okse; og det tredje væsen havde ansigt som et menneske, og det fjerde væsen lignede en flyvende ørn. 8 Og hvert af de fire væsener havde seks vinger; rundt om og på indersiden af vingerne er de fulde af øjne; og uden ophør siger de dag og nat: »Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!« 9 Og når væsenerne frembærer ære og pris og tak til ham, som sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder, 10 da kaster de fireogtyve ældste sig ned for ham, som sidder på tronen, og tilbeder ham, som lever i evighedernes evigheder, og lægger deres sejrskranse ned for tronen og siger: 11 »Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje« |