Åbenbaringen 5 1 Og jeg så, at han, som sad på tronen, i sin højre hånd havde en bogrulle, med skrift både indvendig og udvendig og forseglet med syv segl. 2 Og jeg så en vældig engel, som med høj røst råbte: »Hvem er værdig til at åbne bogrullen og bryde dens segl?« 3 Og hverken i Himmelen eller på jorden eller under jorden var der nogen, som formåede at åbne bogen eller at se i den. 4 Da græd jeg meget, fordi ingen fandtes værdig til at åbne bogrullen eller se i den. 5 Men en af de ældste sagde til mig: »Græd ikke! se, sejret har løven af Judas stamme, Davids rodskud, så han kan åbne bogrullen og dens syv segl.« 6 Og jeg så, at mellem tronen og de fire væsener og de ældste stod der et lam, ligesom slagtet; det havde syv horn og syv øjne, det er Guds syv ånder, som er udsendt over hele jorden. 7 Og det gik hen og tog bogrullen af hans højre hånd, som sad på tronen. 8 Og da det tog bogrullen, kastede de fire væsener og de fireogtyve ældste sig ned for Lammet, og de havde hver en harpe og guldskåle fyldt med røgelse, det er de helliges bønner. 9 Og de sang en ny sang: »Værdig er du til at tage bogrullen og bryde dens segl, thi slagtet blev du, og med dit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag, 10 og du har gjort dem til konger og til præster for vor Gud, og de skal herske på jorden.« 11 Og i synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen og væsenerne og de ældste, og deres tal var titusinde titusinder og tusinde tusinder, 12 og de sagde med høj røst: »Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!« 13 Og enhver skabning i Himmelen og på jorden og under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg sige: »Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!« 14 Og de fire væsener sagde: »Amen!« Og de ældste kastede sig ned og tilbad. |