Åbenbaringen 6 1 Jeg så Lammet bryde det første af de 7 segl, og jeg hørte den første af de 4 Skabninger sige som med tordenrøst: 'Kom!' 2 Og jeg så, og se: En hvid hest, og på hesten sad en mand med en bue, og han fik en sejrskrans; sejrende red han ud for at sejre. 3 Lammet brød det andet segl, og jeg hørte den anden Skabning sige: 'Kom!' 4 Og ud kom en anden hest, en flammerød, og han, som red på den, fik overdraget at borttage freden fra Jorden og lade mennesker hugge hinanden ned, og han fik overrakt et stort sværd. 5 Lammet brød det tredje segl, og jeg hørte den tredje Skabning sige: 'Kom!' Og jeg så, og se: En sort hest, og han, som red på den, havde en vægt i sin hånd. 6 Og jeg hørte ligesom en røst midt inde mellem de 4 Skabninger, og den sagde: 'Et kilo hvede for en denar, og 3 kilo byg for en denar. Men olien og vinen må du ikke skade.' 7 Lammet brød det fjerde segl, og jeg hørte den fjerde Skabnings røst. Den sagde: 'Kom!' 8 Og jeg så, og se: En gustengul hest, og han, som red på den, hans navn var Døden, og Dødsriget fulgte lige efter ham. Over fjerdedelen af Jorden fik de magt til at dræbe, med sværd og med sult og med sot og ved hjælp af Jordens vilde dyr. 9 Lammet brød det femte segl, og inde under Alteret så jeg sjælene af dem, der var myrdet for Guds Ord og det Vidnesbyrd, de havde at frembære. 10 De brød ud i høje råb: 'Hvor længe, du Hellige og Sande Hersker, hvor længe vil du tøve med at dømme og med at kræve vort blod af Jordens beboere?' 11 Da blev der givet en hvid præstedragt til hver eneste af dem, og der blev sagt til dem, at de skulle hvile ud endnu en liden stund, indtil tallet var fuldt på de med tjenere og Brødre, der skulle dræbes ligesom de. 12 Jeg så Lammet bryde det sjette segl, og Jorden skjalv, og solen sortnede som klædt i sorg, og fuldmånen blev som blod. 13 Himmelens stjerner faldt til Jorden, som når figentræet rystes af efterårsstormen og kaster de sene frugter, 14 Himmelen veg bort, som bogrullen, når den rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet bort fra deres plads. 15 Og Jordens konger og stormænd og hærførere og de rige og de mægtige og hver træl, hver fri, alle søgte de skjul i bjerghuler og under klippefremspring. 16 Og de siger til bjergene og til klipperne: 'Fald ned over os og skjul os for Hans Åsyn, som sidder på Tronen, og fra Lammets Vrede. 17 For kommet er Dagen, den Store, for deres Vrede, og hvem kan møde den oprejst?' |