Åbenbaringen 8 1 Men da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i Himmelen henved en halv time. 2 Og jeg så de syv engle, som står for Guds åsyn, og der blev givet dem syv basuner. 3 Og en anden engel kom og stillede sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen. 4 Og fra engelens hånd steg røgen af røgelsen med de helliges bønner op for Guds åsyn. 5 Og engelen tog røgelseskarret og fyldte det med ild fra alteret og kastede den på jorden, og der kom tordenskrald og bulder og lyn og jordskælv. 6 De syv engle med de syv basuner gjorde sig nu rede til at blæse i deres basuner. 7 Og den første blæste i sin basun; da kom der hagl og ild, blandet med blod, og det blev kastet på jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt grønt græs brændte op. 8 Og den anden engel blæste i sin basun; da var det, ligesom et stort bjerg, brændende i lys lue, blev kastet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, 9 og en tredjedel af de levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev ødelagt. 10 Og den tredje engel blæste i sin basun; da faldt der fra himmelen en stor stjerne, brændende som en fakkel, og den faldt på en tredjedel af floderne og på kildevældene. 11 Og stjernens navn er malurt; og en tredjedel af vandene blev til malurt, og mange af menneskene døde af vandet, fordi det var blevet bittert. 12 Og den fjerde engel blæste i sin basun; da blev en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne ramt, så en tredjedel af dem blev formørket. Dagen mistede en tredjedel af sit lys, og natten ligeså. 13 Og i synet hørte jeg en ørn flyve midt oppe under himmelen og skrige med høj røst: »Ve, ve, ve dem, der bor på jorden, når de øvrige basunstød kommer fra de tre engle, som endnu skal blæse i deres basuner!« |