Åbenbaringen 9 1 Og den femte engel blæste i sin basun; da så jeg en stjerne, som fra himmelen var faldet ned på jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet den. 2 Og den åbnede afgrundens brønd, og en røg steg op af brønden ligesom røgen af en stor ovn, og solen og luften blev formørket af røgen fra brønden. 3 Og frem af røgen kom der græshopper ud over jorden. Dem blev der givet samme magt, som jordens skorpioner har. 4 Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade græsset på jorden eller noget som helst andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke havde Guds segl på deres pander. 5 Og det blev givet dem, ikke at dræbe, men at pine dem i fem måneder; og pinen, de voldte, var som den pine, en skorpion volder, når den stikker et menneske. 6 Og i de dage skal menneskene søge døden og ikke finde den; og de skal længes efter at dø, men døden flyr dem. 7 Og græshopperne lignede i deres ydre heste, som er udrustede til krig; på deres hoveder var der noget ligesom kranse, der så ud som guld, og deres ansigter var ligesom menneskeansigter, 8 og de havde hår ligesom kvindehår, og deres tænder var ligesom løvers, 9 og deres bryst var ligesom dækket af jernbrynjer; og lyden af deres vinger var ligesom lyd af stridsvogne med mange heste, der farer ud til kamp. 10 Og de havde hale og brod ligesom skorpioner, og i deres haler lå deres magt til at skade menneskene i fem måneder. 11 De har afgrundens engel til konge over sig; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk har han navnet Apollon. 12 Det første ve er til ende; men efter det kommer der endnu to andre ve'er. 13 Og den sjette engel blæste i sin basun; da hørte jeg en røst fra de fire horn på guldalteret, som stod for Guds åsyn, 14 sige til den sjette engel med basunen: »Løs de fire engle, som holdes bundne ved den store flod Eufrat.« 15 Og de fire engle blev løst, de, som holdtes rede til den time og dag og måned og år for at dræbe en tredjedel af menneskene. 16 Og tallet på rytterskarerne var to gange titusinde gange titusinde; jeg hørte tallet på dem. 17 Og i mit syn så jeg hestene og rytterne således: de havde ildrøde og sorteblå og svovlgule brynjer; og hestenes hoveder var ligesom løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl. 18 Ved disse tre plager: ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem, blev en tredjedel af menneskene dræbt. 19 Thi hestenes magt lå i deres munde og i deres haler; deres haler lignede nemlig slanger, fordi de havde hoveder, og med dem gjorde de skade. 20 Og de mennesker, som blev tilovers, og som ikke blev dræbt ved disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så de holdt op med at tilbede de onde ånder og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå. 21 De omvendte sig ikke fra deres myrderier eller fra deres trolddomskunster eller fra deres utugt eller fra deres tyverier. |