Amos bog 7 1 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom til syne, da efterslætten var ved at gro frem, efterslætten efter kongens høst. 2 Og da de var ved helt at afæde jordens urter, sagde jeg: »herre, herre, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?« 3 Og Herren angrede. »Det skal ej ske!« sagde Herren. 4 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, den Herre Herren kaldte ild frem til straf, og den fortærede det store verdensdyb; men da den vilde til at fortære agerlandet, 5 sagde jeg: »Herre, Herre, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?« 6 Og Herren angrede. »Ej heller det skal ske!« Sagde den Herre Herren. 7 Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en mur med et blylod i hånden. 8 og Herren sagde til mig: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »Et blylod!« Da sagde Herren: »se, jeg sænker loddet i mit folk Israel: Jeg vil ikke spare det længer. 9 Isaks høje bliver øde, Israels helligdomme styrtes, med sværd står jeg op mod Jeroboams hus.« 10 Men Amazja, Betels præst sendte bud til kong Jeroboam af Israel og lod sige: »Amos stifter en sammensværgelse imod dig midt i Israels hus; landet kan ikke bære alle hans ord. 11 Thi således siger Amos: For sværdet skal jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin jord.« 12 og Amazja sagde til Amos: »Seer, gå din vej og se at komme til Judas land! Der kan du tjene dit brød og profetere. 13 Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er kongens helligdom og rigets tempel.« 14 Amos svarede Amazja: »Jeg er hverken profet eller profetlærling: Jeg er fårehyrde og avler morbærfigen; 15 men Herren tog mig fra hjorden og sagde til mig: Gå hen og profeter for mit folk Israel! 16 Så hør nu Herrens ord! du siger: Du må ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels hus! 17 Derfor, så siger Herren: Din hustru bliver skøge i byen, dine sønner og døtre skal falde for sværd; din jord skal udskiftes med snor, og selv skal du dø på uren jord. Og bort fra sin jord skal Israel føres.« |