Apostlenes Gerninger 1 1 I mit første skrift fortalte jeg dig, Teofilus, om alt, hvad Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen af 2 og indtil den dag, da han blev optaget, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til apostlene, som han havde udvalgt sig. 3 For dem havde han også, efter sin lidelse, med mange beviser fremstillet sig som den levende, idet han viste sig for dem i fyrretyve dage og talte om, hvad der hører Guds rige til. 4 Og engang, da han holdt måltid sammen med dem, bød han dem ikke at vige fra Jerusalem, men oppebie det, som Faderen havde forjættet, »og som I,« sagde han, »har hørt mig tale om. 5 Thi Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden.« 6 Medens de nu var samlede, spurgte de ham og sagde: »Herre! er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?« 7 Da svarede han dem: »Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. 8 Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.« 9 Og da han havde sagt dette, løftedes han op, medens de så derpå, og en sky tog ham bort fra deres øjne. 10 Som de nu stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stod der hos dem to mænd i hvide klæder, 11 og de sagde: »I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.« 12 Derefter vendte de tilbage til Jerusalem fra det bjerg, som hedder Oliebjerget og ligger nær ved Jerusalem, en sabbatsvej derfra. 13 Og da de var kommet derind, gik de op i den sal oven på, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Tomas, Bartolomæus og Mattæus, Jakob Alfæus' søn og Simon Zelotes', og Judas, Jakobs søn. 14 Disse deltog alle enigt og udholdende i bønnen sammen med nogle kvinder og Maria, Jesu moder, og hans brødre. 15 I de dage stod Peter frem midt iblandt brødrene (som da var samlede i en skare på omtrent hundrede og tyve personer) og sagde: 16 »Mine brødre! det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden forud havde talt gennem Davids mund om Judas, der viste vej for dem, som greb Jesus; 17 han regnedes jo med blandt os, og dette embede var faldet i hans lod. 18 (Han købte sig nemlig en mark for den løn, han havde fået for sin ugerning, og han styrtede hovedkulds ned og brast itu, så alle hans indvolde væltede ud. 19 Dette blev også kendt af alle Jerusalems indbyggere, så den mark kaldes på deres eget sprog Hakeldama, det vil sige Blodager. 20 Der står jo skrevet i salmernes bog: »Lad hans gård blive øde, lad ingen bo i den,« og: »Lad en anden få hans tilsynsgerning.« 21 Derfor bør en af de mænd, som fulgte med os i hele den tid, da Herren Jesus gik ind og ud hos os, 22 lige fra Johannes' dåb indtil den dag, da han blev optaget fra os en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« 23 De fremstillede derefter to, Josef, som kaldtes Barsabbas og havde tilnavnet Justus, og Mattias. 24 Så bad de og sagde: »Herre! du, som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt 25 til at indtræde i dette embede og den apostelgerning, som Judas forlod for at gå bort til sit eget sted.« 26 Derefter kastede de lod imellem dem, og loddet faldt på Mattias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve. |