Apostlenes Gerninger 10 1 Der var i Kæsarea en mand, der hed Cornelius. Han var kaptajn i Italiske regiment, 2 men havde sammen med hele sin husstand fået tilknytning til det jødiske fromhedsliv og den jødiske tro. Han var meget godgørende mod den jødiske menigheds fattige og levede altid vendt mod Gud i bøn. 3 En dag midt på eftenniddagen så han ganske tydeligt i et syn Guds Engel komme hen imod sig. Englen kaldte: 'Cornelius!' 4 Han stirrede ufravendt på englen og spurgte forfærdet: 'Hvad er der, Herre?' Englen svarede: 'Dine bønner og kærlighedsgerninger er steget op til Gud og har mindet ham om dig. 5 Send bud til Jaffa efter en, der hedder Simon med tilnavnet Peter; han er gæst hos Simon Garver, hvis hus ligger ved stranden.' 6 Da englen havde sagt dette til Cornelius, forlod den ham, og han tilkaldte to af sine tjenestefolk og en jødisk-troende soldat, 7 som han kunne stole på, fortalte dem alt og sendte dem til Jaffa. 8 Den næste dag, mens disse mænd på deres vandring nærmede sig byen, gik Peter ved middagstid op på taget for at bede. 9 Han blev imidlertid meget sulten og ville have noget at spise, og de var ved at lave mad til ham. Men da skete det, at Peter kom i ekstase, 10 og han ser Himmelen stå åben, og noget komme ned, noget der viste sig at være ligesom en stor dug. Den blev sænket ned på jorden ved de fire hjørner, 11 og i dugen så han alle pattedyr og krybdyr og fugle i Verden, 12 og han hørte en røst: 'Rejs dig op, Peter, slagt og spis!' 13 Peter svarede: 'Aldrig i livet, Herre! Jeg har aldrig nogen sinde spist noget vanhelligt eller urent!' 14 For anden gang hørte han en røst: 'Hvad Gud har renset, skal du ikke kalde vanhelligt!' 15 Dette gentog sig ikke mindre end tre gange, og så blev det hele løftet op til Himmelen. 16 Mens Peter forvirret søgte meningen med det syn, han havde haft, havde sendebudene fra Cornelius spurgt sig frem til Simons hus og stod nu i porten 17 og råbte, om der var en gæst i huset, der hed Simon med tilnavnet Peter. 18 Peter sad fordybet i overvejelser over sit syn, da Ånden sagde til ham: 'Hør! Der er to mænd, der søger dig. 19 Rejs dig og gå ned og tag uden betænkeligheder med dem, det er mig, der har sendt dem.' 20 Peter gik ned til mændene og sagde: 'Jeg er den, I søger. Hvad er årsagen til, at I er kommet?' 21 De svarede: 'Kaptajn Cornelius, som er en retfærdig og gudfrygtig mand og har et godt ord på sig blandt alle Jøder, har af en hellig engel fået bud om at lade dig hente til sit hjem og høre, hvad du har at sige.' 22 Peter bad dem ind, og de overnattede som hans gæster. 23 Dagen efter brød han op og gik med dem; og nogle af Brødrene fra Jaffa gik også med. 24 Den følgende dag nåede han til Kæsarea. Cornelius ventede dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og nærmeste venner. 25 Da Peter stod i døren, gik Cornelius hen til ham og faldt tilbedende på knæ for ham. 26 Peter fik ham til at rejse sig op og sagde: 'Rejs dig op, jeg er jo selv kun et menneske.' 27 De talte nogle ord sammen, mens Peter gik ind, og han fandt mange forsamlede, 28 og sagde til dem: 'I ved nok, det er ulovligt for en Jøde at omgås eller besøge en hedning; men mig har Gud forklaret, at jeg ikke må anse noget menneske for vanhelligt eller urent. 29 Derfor kom jeg uden indvendinger, da der blev sendt bud efter mig; nu ville jeg gerne vide, hvorfor I ville se mig.' 30 Cornelius fortalte:'For fire dage siden, netop nu, midt på eftermiddagen, bad jeg til Gud her i mit hjem, og se - der stod en mand foran mig i lysende klæder, 31 og han siger: "Cornelius, Gud har hørt din bøn, og dine kærlighedsgerninger har mindet ham om dig. 32 Send bud til Jaffa og tilkald Simon med tilnavnet Peter.Han bor som gæst hos Simon Garver nede ved stranden!" 33 Så sendte jeg med det samme bud til dig, og det var godt, du ville komme. Nu er alle vi her kommet sammen for Guds Ansigt for at høre, hvad du har fået bud om af Herren.' 34 Peter tog da ordet og sagde: 'Jeg kan sandelig se, at Gud ikke kender til at gøre forskel på folk, 35 men at enhver, der ærer ham og handler ret, er ham velkommen, uanset hvilket folk han tilhører. 36 Gud udsendte sit Ord til Israeliterne, idet han forkyndte fred og frelse ved Jesus Kristus, han, som er alle menneskers Herre. 37 I ved selv, hvad der tildrog sig ud over hele det jødiske land, hvor begyndelsen blev gjort i Galilæa, efter at Johannes havde prædiket, at man skulle lade sig døbe. 38 I ved om Jesus fra Nazaret, hvordan Gud indviede ham til Messias med Hellig Ånd og guddommelig kraft. Så gik han omkring og gjorde vel og helbredte alle de mennesker, som var under Djævelens tyranni, for Gud var med ham. 39 Og vi var vidner til alt det, han udrettede, både i Jødeland og i Jerusalem. Ham dræbte de så. De hængte ham på en pæl af træ. 40 Men denne Jesus oprejste Gud på den tredje dag og gav ham magt til at træde synligt frem 41 - ikke for hele folket, men for os, som Gud forud havde udkåret til vidner, og vi spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra Døden. 42 Han pålagde os at prædike for folket og forkynde som vor klare overbevisning, at det er ham, Gud har udvalgt til Dommer over levende og døde; 43 om ham forkynder alle profeterne, at enhver, som tror ham, får syndsforladelse i hans Navn.' 44 Allerede under Peters tale kom Helligånden over alle, der hørte Ordet. 45 De omskårne troende, som var kommet til Kæsarea sammen med Peter, 46 hørte dem tale i tunger og juble for Gud, og de blev bestyrtede over, at Helligåndens gave også kom ned over hedninger. 47 Da udbrød Peter: 'Mon man dog kan forholde disse mennesker Dåbens vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?' 48 Og han bestemte, at de skulle døbes i Jesu Kristi Navn. Så bad de ham, om han ville blive nogle dage. |