Apostlenes Gerninger 13 1 I Antiokia var der i den derværende menighed profeter og lærere som Barnabas, Simeon, kaldt Niger, Lucius Kyrenæer; Manaen, der var opdraget sammen med fyrst Herodes, og Saul. 2 Engang, da de holdt Gudstjeneste med faste, sagde Helligånden til dem: 'Jeg vil have Barnabas og Saul udtaget til det arbejde, jeg har givet dem kald til.' 3 Derefter holdt menigheden faste og bøn, indviede dem med håndspålæggelse og tog afsked med dem. 4 Da nu Helligånden havde sendt dem ud, tog de til Seleukia og sejlede derfra til Kypern, 5 og da de var ankommet til Salamis, forkyndte de Guds Ord i de jødiske synagoger - de havde også Johannes med som hjælper. 6 De gennemvandrede hele øen lige til Pafos og traf der en jødisk heksemester og løgneprofet, Barjesus, som opholdt sig hos prokonsulen Sergius Paulus. 7 Denne var et forstandigt menneske. Han lod Barnabas og Saul kalde til sig, fordi det var ham magtpåliggende at høre Guds Ord; 8 men heksemesteren Elymas - således lyder hans navn oversat til græsk - modarbejdede dem og prøvede at dreje prokonsulen bort fra Troen. 9 Men Saul - også kaldt Paulus - blev grebet af Hellig Ånd, så lige på ham og sagde: 10 'Du Djævelens søn, gennemført svigefuld og gennemført ondskabsfuld, du al retfærdigheds fjende! Kan du ikke holde op med at sno Herrens lige veje! 11 Nu lægger Herren sin hånd tungt på dig, og du bliver blind, og skal en tid ikke se dagens lys!' På en gang faldt der mulm og mørke over heksemesteren, og han famlede omkring sig for at finde nogen, der kunne lede ham. 12 Da prokonsulen så, hvad der var sket, fik han Troen, for u læren om Herren havde gjort et dybt indtryk på ham. 13 Paulus og hans ledsagere sejlede fra Pafos og nåede Perge i Pamfylien; dog forlod Johannes (Markus) dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14 De andre tog fra Perge til Antiokia i Pisidien. Om sabbaten gik de i synagogen og satte sig. 15 Da oplæsningen af Loven og Profeterne var til ende, sendte synagogeforstanderen en besked ned til dem: 'Kære Brødre, hvis I har et opmuntringens Ord at sige til menigheden, beder vi jer tale.' 16 Paulus rejste sig derpå, løftede hånden for at skaffe stilhed, og sagde: 'Israeliter, og I, som ærer Israels Gud! 17 Vor Gud udvalgte sig vore forfædre til at være hans folk Israel, og dengang folket levede som fremmede i Ægypten, ophøjede han dem, og med udstrakt arm førte han dem ud derfra 18 og holdt dem i live i ørkenen næsten 40 år. 19 Han udryddede syv folkeslag i Kana'an og lod dem tage disse folks land i arv. Igennem næsten 450 år gav han dem dommere, af hvilke profeten Samuel var den sidste. 20 Derefter bad de om at få en konge, og Gud gav dem Saul, søn af Kis, en mand af Benjamins stamme, og han regerede i 40 år. 21 Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem, 22 og Gud talte selvom ham og erklærede: "Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte, som vil gøre alting sådan, som jeg vil have det gjort." 23 En af denne mands efterkommere gjorde Gud, som han havde lovet, til frelser for Israel. 24 Manden er Jesus, hvis fremtræden Johannes havde forberedt ved at prædike omvendelses dåb for hele Israels folk. 25 Da Johannes var ved slutningen af sin løbebane, sagde han: "Hvad I anser mig for at være, det er jeg ikke. Men efter mig kommer den, som jeg ikke er værdig til at hjælpe skoene af". 26 Venner, Brødre, Sønner af Abrahams slægt, og I andre her, som ærer Israels Gud! Til os er Ordet om denne frelse udsendt. 27 For hverken Jerusalems indbyggere eller deres øvrighed kunne kende ham. De lod profeternes Ord, der læses op hver sabbat, 28 gå i opfyldelse ved at fordømme ham, og da man ikke kunne finde nogen forbrydelse at dødsdømme ham for, bad de Pilatus om at lade ham henrette. 29 Og da de til den bitre ende havde gjort alt det, der var skrevet, de ville gøre ved ham, tog de ham ned fra træpælen og begravede ham. 30 Men Gud oprejste ham fra Døden. 31 Mange dage igennem lod han sig se af dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, de, der nu er hans vidner over for folket. 32 Vi har et glædeligt budskab til jer: Det løfte, som blev givet til forfædrene, 33 det har Gud ladet gå i opfyldelse for vore børn, da han oprejste Jesus, som der står i Salme 2: Min Søn er du, jeg har født dig i dag. 34 Og at Gud har oprejst ham fra døden, så han ikke nogen sinde skal vende tilbage til forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give jer Davids det Hellige, det, der står fast." 35 Og derfor står der også et andet sted: "Du vil ikke tillade din Hellige at se forrådnelse." 36 David gjorde tjeneste i sin egen tid og sov hen efter Guds vilje og blev gravlagt hos sine forfædre og gik i forrådnelse, 37 men han, som Gud oprejste, han "så ikke forrådnelse." 38 Altså skal I vide, kære Brødre, at I ved ham får syndsforladelse forkyndt, 39 og at enhver, der tror på ham, bliver frikendt for alt det, I efter Moseloven ikke kunne frikendes for. 40 Se nu til, at det ikke skal gå jer efter det Ord hos Profeterne: 41 Se, I foragtere! Bliv stumme af undren og svind bort! En gerning gør jeg i jeres dage, en gerning, I ikke vil tro, hvis nogen beskriver den for jer. 42 Idet de gik ud, bad man om, at der næste sabbat måtte blive talt til dem om disse ting. 43 Efter at Gudstjenesten var forbi, fulgtes mange Jøder og fromme proselyter med Paulus og Barnabas. De talte med dem og lagde dem på sinde, at de måtte holde fast ved Guds nåde. 44 Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens Ord. 45 Da Jøderne så de mange mennesker, blev de fulde af misundelse, og de bandede og sagde imod, da Paulus talte. 46 Men Paulus og Barnabas sagde ganske ligeud til dem: 'Først skulle og måtte Guds Ord tales til jer. Men når I afviser det og ikke regner jer selv for værdige til det Evige Liv ja, så vender vi os til hedningerne. 47 For således har Herren befalet os: Jeg har sat dig til lys for hedninger, du skal bære frelsen til Jordens yderste grænser. 48 Da hedningerne hørte det, jublede de og lovpriste Herren for .8 hans Ord, og alle de, som var bestemte til Evigt Liv, fik Troen, 49 og Herrens Ord bredte sig i hele omegnen. 50 Men Jøderne foranstaltede uro blandt de indflydelsesrige hedenske kvinder, der havde sluttet sig til den jødiske Gudstro, og blandt byens førende mænd, og de rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas og fik dem fordrevet fra egnen. 51 Men de rystede støvet af deres fødder og tog til Ikonion, 52 og disciplene var glade og opfyldt af Helligånden. |