Apostlenes Gerninger 14 1 I Ikonion skete nu det samme: De gik i den jødiske synagoge og talte således, at både Jøder og Hellenere i stort tal fik Troen. 2 Men de Jøder, som ikke ville tro, gik i gang med at skabe irriation og uvilje hos hedningerne imod Brødrene. 3 Ikke desto mindre tilbragte de en længere tid på stedet med uforsagt forkyndelse, og Herren bevidnede Ordet om sin nåde ved at lade deres hænder udføre tegn og undere. 4 Byens befolkning blev delt ved, at nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene. 5 Både blandt hedninger og Jøder og disses ledere s viste der sig tilløb til, at man ville mishandle og stene dem. 6 De fik det også at vide, og flygtede til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og omegn. 7 Der vandrede de omkring og forkyndte Evangeliet. 8 I Lystra sad en mand med kraftesløse fødder. Han var lam fra 8 fødslen og havde aldrig kunne gå. 9 Han hørte Paulus tale, og da denne lagde mærke til ham og så, at han havde tro, så han kunne reddes, talte han med høj og klar stemme: 10 'Rejs dig op og stå rigtigt på dine fødder!' Manden sprang op og kunne gå. 11 Da mængden så, hvad Paulus havde gjort, råbte de på Lykaonisk: 'Guderne har taget menneskeskikkelse og er kommet ned til os!' 12 Barnabas kaldte de Zeus, og Paulus kaldte de Hermes, fordi det var ham, der førte ordet, 13 og præsten ved Zeus-templet uden for byen kom til porten med bekransede tyre og ville ofre til dem under deltagelse af alle de mange mennesker. 14 Da Apostlene Barnabas og Paulus omsider forstod, hvad der var ved at ske, flængede de deres tøj og trængte sig ind i menneskemængden 15 og råbte: 'Hør, hvad er det, I gør? Vi er almindelige dødelige mennesker ligesom I - det vi forkynder, er, at I skal vende jer fra sådanne tomme ligegyldigheder til den Levende Gud, som har skabt Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i Verden. 16 Selvom han i tidligere tider har ladet hvert folk vandre deres egne veje, 17 er det dog ikke sådan, at han ikke lod høre fra sig, for han var fuld af velgerninger imod jer, gav jer regn fra Himmelen og afgrøde til rette tid, fyldte jeres hjerte med mættelse og glæde.' 18 Med disse ord fik de kun med nød og næppe mængden for- hindret i at ofre til sig. 19 Imidlertid kom der nogle Jøder fra Antiokia og Ikonion til byen, og de fik omstemt mængden. Paulus blev stenet og slæbt uden for byen, og man troede, at han var død. 20 Disciplene slog kreds om ham; men så rejste han sig op og gik tilbage til byen igen. Dagen efter forlod han Lystra og tog sammen med Barnabas til Derbe. 21 Nu prædikede de Evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så vendte de tilbage til Lystra, derfra til Ikonion, og derfra til Antiokia. 22 De styrkede disciplenes mod og talte med dem om at holde fast ved Troen, og at man kun gennem mange trængsler kan indgå i Gudsriget. 23 I hver menighed valgte de nogle til at være Ældste, og når de havde holdt bøn og faste, overgav de menighederne til den Herre, som de var kommet til at tro på. 24 De rejste gennem Pisidien til Pamfylien, 25 prædikede Ordet i Perge og drog ned til Attalia, 26 og derfra sejlede de til Antiokia, hvor de ved Guds nåde var blevet overgivet til det arbejde, som de nu havde bragt til afslutning. 27 I Antiokia samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde udrettet igennem dem, og at han havde åbnet Troens dør for hedningerne. 28 De tilbragte så en temmelig lang tid sammen med disciplene. |