Apostlenes Gerninger 15 1 Men der kom nogle mænd ned fra Judæa og lærte brødrene: »Hvis I ikke lader jer omskære efter Moses skik, kan I ikke blive frelst.« 2 Herover opstod der uenighed, og Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe ordstrid med dem. Så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle flere skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem i anledning af dette stridsspørgsmål. 3 De blev da af menigheden udrustet til rejsen og drog gennem Fønikien og Samaria og gjorde rede for hedningernes omvendelse, og dermed gjorde de alle brødrene stor glæde. 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste, og de fortalte, hvor store ting Gud ved dem havde gjort. 5 Men af farisæernes parti var der nogle, som var kommet til troen; de stod frem og sagde: »Det er nødvendigt at omskære dem og befale dem at holde Mose lov.« 6 Så samledes apostlene og de ældste for at overveje denne sag. 7 Efter en længere ordstrid herom stod Peter op og sagde til den: »Brødre! I ved selv, at for lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til troen. 8 Og Gud, som kender hjerterne, har givet den vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem lige så vel som til os. 9 Han gjorde ingen forskel på os og dem, idet han ved troen rensede deres hjerter. 10 Hvorfor vil I da nu friste Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi selv har formået at bære? 11 Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde ganske på samme måde som de.« 12 Da blev hele forsamlingen stille og hørte på Barnabas og Paulus, som gjorde rede for, hvor store tegn og undere Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne. 13 Da de var holdt op at tale, tog Jakob til orde og sagde: »Brødre, hør på mig! 14 Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. 15 Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet: 16 »Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dens ruiner vil jeg atter opbygge og rejse den igen, 17 for at også de øvrige mennesker skal søge Herren, alle hedningerne, over hvilke mit navn er nævnet, siger Herren, der skal gøre dette, 18 som er kendt af ham fra evighed af. 19 Derfor holder jeg på, at man ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud, 20 men kun skrive til dem, at de skal afholde sig fra besmittelse ned afguderne og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. 21 Thi Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat oplæses han jo i synagogerne.« 22 Derefter besluttede apostlene og de ældste tillige med hele menigheden at vælge nogle mænd af deres midte og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barnabbas, og Silas, mænd, der var ledende blandt brødrene. 23 Og de gav dem denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, sender hilsen til brødrene af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. 24 Da vi har hørt, at nogle af vore, uden påbud fra os, har forvirret jer med deres ord og vakt uro i jeres sjæle, 25 så har vi, efter at være kommet til enighed, besluttet at vælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med Barnabas og Paulus, 26 mænd, som er os kære og har vovet deres liv for vor Herres Jesu Kristi navn. 27 Vi sender derfor Judas og Silas, der også mundtlig skal meddele jer det samme. 28 Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, 29 at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!« 30 Så lod man dem rejse, og de kom ned til Antiokia og samlede hele menigheden og overgav dem brevet. 31 De læste det og blev glade over den trøst, det gav den. 32 Og Judas og Silas, som selv var profeter, opmuntrede brødrene med mange ord og styrkede dem. 33 Og da de havde opholdt sig der en tid, lod brødrene den med fredshilsen rejse tilbage til dem, som havde udsendt dem. 34 Kun Silas besluttede at blive der. 35 Paulus og Barnabas blev så i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte det glædelige budskab, Herrens ord. 36 Men efter nogen tids forløb sagde Paulus til Barnabas: »Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, for at se, hvordan det går dem.« 37 Barnabas ville også tage Johannes, kaldet Markus, med, 38 men Paulus holdt på, at de ikke skulle tage en med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til arbejdet. 39 Det kom da til en bitter strid, så de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og afsejlede til Kypern. 40 Men Paulus valgte sig Silas og drog ud, efter at brødrene havde givet ham Herrens nåde i vold; 41 og han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. |