Apostlenes Gerninger 18 1 Derefter brød Paulus op fra Athen og kom til Korinth. 2 Der traf han en Jøde, som hed Akvila, og som var af en slægt fra Pontos; han var for kort tid siden ankommet dertil fra Italien sammen med sin hustru Priscilla. Kejser Claudius havde nemlig udstedt en forordning, hvorefter alle Jøder skulle forvises fra Rom. Hos dette ægtepar flyttede Paulus ind, 3 og da de havde samme håndværk, blev han boende hos dem og arbejdede der - de var også teltmagere. 4 Hver sabbat førte han samtaler i synagogen i håb om, at han kunne overbevise både Jøder og Hellenere. 5 Silas og Timotheos kom ned fra Makedonien og fandt ham fuldt optaget af at forkynde og bevidne, at Messias er kommet, og at han er Jesus. 6 Men da tilhørerne stillede sig afvisende og spottende, rejste Paulus sig. Han rystede sin kappe ud og sagde: 'Jeg fralægger mig al skyld for, hvordan det går jer nu. Jeg ved min samvittighed fri. Fra nu af går jeg til hedningerne.' 7 Så gik han lige fra synagogen ind hos en hedning, Titius Justus, en mand, som havde sluttet sig til den jødiske Tro; hans hus stødte lige op til synagogen. 8 Synagogeforstanderen Crispus sluttede sig til Troen på Herren sammen med hele sin husstand, og mange Korinthere hørte Ordet og troede det og lod sig døbe. 9 Og om natten sagde Herren i et syn: 'Tal uden frygt, lad dig ikke bringe til tavshed, 10 for jeg er med dig. Ingen skal lægge hånd på. dig eller volde dig skade, for i denne by har jeg et stort folk.' 11 Så slog Paulus sig ned i byen. I halvandet år blev han der og underviste hos dem i Guds Ord. 12 Engang i Gallio's embeds tid som prokonsul i Akaja gik Jøderne i fuld enighed til angreb på Paulus. De trak af med ham og klagede over ham ved domstolen: 13 'Denne mand forsøger at overtale folk til at dyrke Gud på en måde, der strider imod Loven.' 14 Paulus ville til at sige noget, men da tog Gallio ordet og sagde til Jøderne: 'Hvis der forelå en forbrydelse eller ondartede gadeoptøjer, så ville jeg have taget mig af jeres sag på tilbørlig vis, I Jøder. 15 Men hvis den strid, I har gående, drejer sig om dogmer og guddommelige personer og jeres egen religiøse lov, så må I selv ordne det. Ikke om jeg vil være dommer i den slags sager!' 16 Dermed sendte han dem bort fra domstolen. 17 Så greb de fat i Sosthenes, synagogeforstanderen, og pryglede ham foran domhuset; men Gallio tog overhovedet ikke affære. 18 Paulus blev endnu nogen tid hos Brødrene, men tog så afsked med dem og afsejlede sammen med Priscilla og Akvila til Syrien. Forinden havde han i Kenkreæ ladet sit hoved rage - han havde nemlig et løfte på sig. 19 De nåede Efesos, og der skiltes han og hans ledsagere. Han gik til synagogen og gav sig i samtale med Jøderne, 20 og de bad ham om at blive der på længere sigt. Det kunne han ikke sige 21 ja til, men da de tog afsked, sagde han: 'Jeg vender tilbage til jer igen, om Gud vil.' Med disse ord forlod han Efesos. 22 Paulus rejste nu over Kæsarea til Jerusalem, hvor han hilste på menigheden. Derfra tog han til Antiokia, 23 hvor han tilbragte nogen tid, inden han igen rejste ud. Denne rejse bragte ham fra menighed til menighed i det Galatiske Land og Frygien, idet han overalt styrkede disciplene. 24 Til Efesos ankom en Jøde, Apollos, Han stammede fra Alexandria og var en lærd mand, vel bevandret i Skrifterne. 25 Han var oplært i Herrens Vej, og han underviste og talte om Jesus med ildhu og stor udførlighed, skønt han ikke kendte nogen anden dåb end Johannes-Dåben. 26 Apollos begyndte dristigt at tale i synagogen, og da Priscilla og Akvila havde hørt ham, tog de sig af ham og fremstillede Guds Vej indgående for ham. 27 Så ville han gerne rejse videre, til Akaja. Brødrene opmuntrede ham til det og skrev til disciplene der, at de skulle tage godt imod ham. Efter sin ankomst blev han ved Guds nåde til megen støtte for de troende, 28 for i offentlig diskussion gjorde han med stor kraft op med Jøderne og godtgjorde gennem Skriftbeviser, at Messias er Jesus. |