Apostlenes Gerninger 23 1 Paulus så ud over Synédriet og sagde: 'Brødre, indtil i dag har jeg levet mit liv for Gud med fuldstændig ren samvittighed!' 2 Ypperstepræsten befalede dem, der var nærmest, at slå ham over munden. 3 Da sagde Paulus til ham: 'Gud skal slå dig, din kalkede facade! Du sidder dér for at dømme mig efter Loven, og så befaler du dem stik imod Loven at slå mig.' 4 De, som stod ved siden af, sagde: 'Fornærmer du Guds ypperstepræst?' 5 Paulus sagde: 'Jeg vidste ikke, Brødre, at han var ypperstepræst. Der står jo skrevet: "Mod dit folks øvrighed må du ikke bruge skældsord." , 6 Paulus vidste, at Synédriet var opdelt i to partier. Det ene bestod af saddukæere, det andet af farisæere. Og derfor råbte han ud over forsamlingen: 'Brødre, jeg er farisæer og farisæerdiscipel, og nu skal jeg dømmes, fordi jeg også håber på opstandelsen fra Døden!' 7 Da han sagde dette, blev der spektakel mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen splittedes. 8 Saddukæerne siger nemlig, at der ikke er opstandelse og heller ikke hverken engle eller ånd, hvorimod farisæerne bekender sig til både det ene og det andet. 9 De blev alle meget højrøstede, og nogle skriftlærde 9 af farisæerpartiet stod op og råbte stridslystent: 'Vi kan ikke finde noget ondt hos dette menneske. Det kan være, en ånd har talt til ham, eller en engel.’ 10 Så blev der endnu mere spektakel, og kommandanten blev bange for, at Paulus skulle blive sønderrevet imellem dem. Han befalede vagten at rykke ind i salen og befri ham fra dem og føre ham tilbage til kasernen. 11 Den følgende nat stod Herren for ham og sagde: 'Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du komme til at vidne også i Rom.' 12 Da det blev dag, samledes nogle Jøder og tilsvar hinanden, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde fået Paulus slået ihjel. 13 Der var over 40 med i denne sammensværgelse. 14 Disse gik til ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: 'Vi har forpligtet hinanden med højtidelige eder til ikke at tage noget som helst i vor mund, før vi har slået Paulus ihjel. 15 Nu skal I sammen med Synédriet begære foretræde hos kommandanten og få ham til at sende Paulus over til jer under det påskud, at I vil undersøge hans sag nøjere. Så er vi rede til at rydde ham af vejen, før han når frem.' 16 Paulus' søstersøn hørte imidlertid om dette baghold og skaffede sig adgang til kasernen og fortalte Paulus om det. 17 Denne fik fat på en officer og sagde: 'Før denne unge mand til kommandanten, han har noget at fortælle ham.' 18 Officeren tog den unge mand med og førte ham til kommandanten og sagde: 'Fangen Paulus har tilkaldt mig og bedt mig føre dette unge menneske til dig, fordi der er noget, du bør vide.' 19 Kommandanten tog den unge mand ved hånden og trak ham til side og forhørte sig: 'Hvad er det så, du har at fortælle?' 20 Denne sagde: 'Jøderne har aftalt at bede dig om, at du i morgen vil lade Paulus overføre til Synédriet under påskud af, at man vil foranstalte en dyberegående undersøgelse af hans sag. 21 Men du skal ikke tro dem, for over 40 mand har lagt sig i baghold efter ham, og de har aflagt ed på, at de hverken vil spise eller drikke, før de får ham dræbt, og nu er de parat og venter kun på dit tilsagn.' 22 Kommandanten lod så den unge mand gå med ordre om ikke at plapre ud med, hvad han havde røbet for ham. 23 Nu tilkaldte han to kaptajner og sagde: 'Fra nitiden i aften skal 200 mand, 70 ryttere og 200 bueskytter holdes i beredskab for afgang til Kæsarea, 24 endvidere stiller man med ridedyr til brug for Paulus, så vi kan føre ham velbeholden til Guvernøren Felix.' 25 Han skrev så et brev med følgende ordlyd: 26 Claudius Lysias til Hans Højhed Guvernøren Felix, med hilsen.
Denne mand havde Jøderne bemægtiget sig og villet slå ihjel. Jeg kom ham til undsætning med vagten og befriede ham, da jeg havde erfaret, at han er romersk borger.
Jeg lod ham overføre til deres Synedrion for at finde ud af baggrunden for deres anklager imod ham;
jeg fandt ham anklaget i forbindelse med stridspunkter i deres lov, men ikke under nogen anklage, der kunne medføre dødsdom eller fængselsstraf.
Da det er blevet mig bekendt, at planer om et overfald på ham er under udvikling fra jødisk side, sender jeg nu manden til dig, idet jeg tillige har pålagt hans anklagere at fremføre deres materiale imod ham for dig. 27 Denne mand havde Jøderne bemægtiget sig og ville slå ihjel. Jeg kom ham til undsætning med vagten og befriede ham, da jeg havde erfaret, at han var romersk borger. 28 Jeg lod ham overføre til deres Synédrion for at finde ud af baggrunden for deres anklager imod ham; 29 Jeg fandt ham anklaget i forbindelse med skridspunkter i deres lov, men ikke under nogen anklage, der kunnem edføre dødsdom eller fængselsstraf. 30 Da det er blevet mig bekendt, at planer om et overfald på ham er af under undvikling fra jødisk side, sender jeg nu manden til dig, idet jeg tilllige har pålagt hans anklagere at fremføre deres materiale imod ham for dig." 31 Soldaterne tog nu Paulus med, som de havde fået ordre til, og førte ham i nattens løb til Antipatris. 32 Næste dag lod de rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til kasernen. 33 Rytterne nåede frem til Kæsarea og afleverede brevet til guvernøren og fremstillede Paulus for ham. 34 Han læste brevet og spurgte, fra hvilken provins Paulus stammede, og fik at vide, at han var fra Kilikien. Så sagde han: 35 'Jeg vil afhøre dig, når dine anklagere er kommet til stede.' Og han befalede, at Paulus skulle holdes i forvaring i Herodes' palads. |