Apostlenes Gerninger 25 1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede som landshøvding, drog han fra Kæsarea op til Jerusalem. 2 Ypperstepræsterne og de fornemste af jøderne fremførte da for han deres klage mod Paulus, 3 idet de, for at komme ham til livs, henvendte sig til Festus og bad ham om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem; de lurede nemlig på at slå ham ihjel undervejs. 4 Festus svarede så, at Paulus blev holdt i varetægt i Kæsarea, men at han snart selv ville drage derned. 5 »Lad altså,« sagde han, »dem iblandt jer, der har fuldmagt dertil, drage med derned og anklage ham, hvis der er noget galt fat med manden.« 6 Og da han havde opholdt sig hos dem højst en otte-ti dage, drog han til Kæsarea; og næste dag satte han sig på dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. 7 Da han var kommen til stede, blev han omringet af de jøder, som var kommet ned fra Jerusalem, og de fremførte mange og hårde beskyldninger. Men de kunne ikke føre bevis for dem, 8 da Paulus forsvarede sig og sagde: »Hverken mod jødernes lov eller mod helligdommen eller mod kejseren har jeg forsyndet mig i noget stykke.« 9 Men Festus, som gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, spurgte Paulus: »Er du villig til at drage op til Jerusalem og der lade mig pådømme din sag?« 10 Dertil sagde Paulus: »Jeg hører under kejserens domstol, og dér bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen uret gjort, som du meget godt ved. 11 Hvis jeg altså har forbrudt mig og har gjort noget, som fortjener døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, som de anklager mig for, ikke har noget på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren.« 12 Da forhandlede Festus med sit råd og svarede så: »For kejseren har du indanket din sag, til kejseren skal du komme.« 13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at hilse på Festus. 14 Og da de opholdt sig der i flere dage, forelagde Festus Paulus' sag for kongen og sagde: »Der er en mand her, der er efterladt af Feliks som fange. 15 Da jeg var i Jerusalem, fremførte jødernes ypperstepræster og ældste klage over ham og bad om at få han domfældt. 16 Men jeg svarede dem, at romerne ikke har for skik at prisgive noget menneske, før den anklagede har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og haft lejlighed til at forsvare sig imod beskyldningen. 17 Efter at de altså var kommet herned sammen med mig, tog jeg uden nogen opsættelse næste dag plads på dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. 18 Men da anklagerne stod omkring han, fremkom de ikke med beskyldning for sådanne forbrydelser, som jeg havde tænkt mig, 19 de havde kun strid med ham om nogle spørgsmål vedrørende deres egen gudsdyrkelse og en ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i live. 20 Da jeg nu var tvivlrådig om, hvordan disse ting burde undersøges, spurgte jeg, om han ville rejse til Jerusalem og dér få dom i sin sag. 21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at blive holdt i varetægt, til majestætens kendelse forelå, befalede jeg, at han skulle holdes i varetægt, indtil jeg kunne sende ham til kejseren.« 22 Da sagde Agrippa til Festus: »Jeg kunne også selv ønske at høre den mand.« »I morgen,« svarede han, »skal du få ham at høre.« 23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike i pragtfuldt optog og gik ind i forhørssalen tillige med hærførerne og byens fornemste mænd; og på Festus' befaling blev Paulus ført ind. 24 Så siger Festus: »Kong Agrippa og alle I andre, som er her til stede sammen med os! Der ser I den mand, om hvem hele jødernes mængde både i Jerusalem og her har henvendt sig til mig med råb om, at han ikke længere burde leve. 25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente døden, og da han selv indankede sin sag for majestæten, kendte jeg for ret, at han skulle sendes derover. 26 Dog har jeg ikke noget sikkert at skrive om ham til herren. Derfor har jeg ladet ham føre frem for jer og især for dig, kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når forundersøgelsen har fundet sted. 27 Thi det synes mig urimeligt at oversende en fange uden samtidig at angive beskyldningerne imod ham.« |