Apostlenes Gerninger 25 1 Da Festus havde tiltrådt sit embede som guvernør, rejste han tre dage ,senere fra Kæsarea op til Jerusalem. 2 Her fik ypperstepræsterne og de ledende blandt Jøderne foretræde for ham og bragte sagen mod Paulus i erindring. 3 De bad ham indtrængende om den gunstbevisning, at han ville hjælpe dem mod Paulus ved at lade ham overføre til Jerusalem. De tænkte sig nemlig at lægge baghold for ham og dræbe ham undervejs. 4 Festus svarede, at Paulus blev holdt i varetægt i Kæsarea, men at han selv snarest ville tage dertil; 5 de iblandt dem, der havde med sagen at gøre, kunne så tage med, og hvis der var noget galt ved manden, kunne de rejse anklage mod ham, sagde Festus. 6 Da han havde tilbragt otte til ti dage dér, rejste han ned til Kæsarea, og næste dag satte han retten og gav ordre til, at Paulus skulle føres frem. 7 Så snart han kom ind, blev han omringet af de Jøder, der var kommet ned fra Jerusalem; de fremførte mange og graverende beskyldninger, som de dog ikke kunne bevise. 8 Paulus afviste dem og sagde: 'Hverken mod Jødernes Lov eller mod Templet eller mod Kejseren har jeg forsyndet mig.' 9 Festus, der gerne ville stå sig godt med Jøderne, svarede med et spørgsmål til Paulus: 'Er du villig til at rejse op til Jerusalem og lade din sag på dømme af mig der?' 10 Paulus sagde: 'Jeg indanker min sag for Kejserens domstol, dér vil jeg lade mig dømme. 11 Jøderne har jeg i ingen henseende forurettet, hvad du også meget vel indser. Hvis det så viser sig, at jeg har forbrudt mig og gjort noget, som fortjener dødsstraf, vil jeg ikke unddrage mig døden; men hvis det, de anklager mig for, slet ikke har noget på sig, skal ingen kunne udlevere mig til dem. Jeg appellerer til Kejseren.' 12 Festus forhandlede med sine rådgivere og afgav dette svar: 'Til Kejseren har du appelleret, til Kejseren bliver du overført.' 13 Efter nogle dages forløb ankom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at aflægge besøg hos Festus. 14 De skulle tilbringe adskillige dage der, og Festus forelagde Paulus-sagen for kongen og sagde: 'Vi har en mand her, efterladt som fange af Felix. 15 Mens jeg var i Jerusalem, forebragte Jødernes ypperstepræster og rådsherrer klage over ham og forlangte domfældelse; 16 jeg svarede dem, at det ikke var romersk skik at udlevere noget menneske, uden at anklagerne først var blevet konfronteret med sigtede, og denne havde haft lejlighed til forsvar imod sigtelsen. 17 Så snart de var forsamlet her, spildte jeg intet øjeblik, men satte retten næste dag og gav ordre til, at manden skulle fremstilles. 18 Da sagsøgerne stod frem, kunne de ikke anføre påstand om forbrydelser af den art, jeg havde ventet, 19 men de havde nogle stridigheder med ham angående deres egen Gudsdyrkelse og en vis afdød Jesus, som Paulus påstår er levende. 20 I min forlegenhed - jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe den videre undersøgelse an - spurgte jeg Paulus, om han var villig til at tage til Jerusalem og lade sagen blive pådømt dér. 21 Da Paulus imidlertid nedlagde påstand om at blive holdt i forvaring til Hans Majestæts afgørelse, gav jeg ordre til, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg fik lejlighed til at overføre ham til Kejseren.' 22 Agrippa sagde til Festus: 'Jeg kunne godt lide selv at høre, hvad manden har at sige.' 'I morgen', sagde Festus, 'skal du få ham at høre'. 23 Næste dag kom Agrippa og Berenike i farverigt optog og tog plads i retssalen, og med dem fulgte officererne og byens førende mænd. På Festus' ordre blev Paulus ført ind, 24 og Festus tog nu ordet: 'Kong Agrippa og alle I mænd, som er her til stede i dag! Her ser I denne mand, for hvis skyld Jøderne i flok og følge har henvendt sig til mig både i Jerusalem og her og har råbt op om, at han ikke havde- ret til at leve længere. 25 Men efter hvad jeg kunne se, har han ikke gjort noget, han kan straffes med døden for. Da han selv har appelleret til Hans Majestæt, har jeg bestemt, at han skal overføres til Rom. 26 Imidlertid har jeg ikke rigtig noget at sætte et ordentligt anklageskrift sammen af til vor Herre Kejseren; derfor har jeg fremstillet ham for dig, kong Agrippa, for at jeg efter denne forundersøgelse kan vide, hvad jeg skal skrive. 27 Det giver nemlig ingen mening, synes jeg, at oversende en fange, hvis man ikke samtidig kan anføre, hvad han sigtes for.' |