Apostlenes Gerninger 26 1 Agrippa sagde nu til Paulus: 'Du har vor tilladelse til at tale din sag!' Da hævede Paulus hånden og holdt følgende forsvarstale: 2 'Jeg regner det for særdeles gunstigt for mig, Kong Agrippa, at jeg i dag får lejlighed til over for dig at fremføre mit forsvar mod alt det, jeg anklages for af Jøder, 3 ganske særligt fordi du er fortrolig med Jøders skikke og stridsspørgsmål. Derfor beder jeg dig høre på mig med tålmodighed. 4 Min livsførelse, sådan som den har været fra først af, fra min ungdom, midt i mit folk, ja i Jerusalem, den kender alle Jøder. 5 Derfor ved de i forvejen om mig, om de da ellers vil være ved det, at jeg har levet i overensstemmelse med den mest nøjeregnende retning inden for Gudsdyrkelsen, idet jeg var farisæer. 6 Og nu er jeg stillet for retten som anklaget på grund af, at jeg håber på opfyldelsen af det løfte, som vore forfædre fik af Gud, 7 og som vort Tolvstammefolk håber at få opfyldt ved at tjene Gud utrætteligt nat og dag. For dette håb, Konge, har Jøderne nu sat mig under anklage. 8 Hvorfor skal det være uantageligt mellem Jøder, at Gud oprejser døde? 9 Jeg har jo haft den anskuelse, at man burde sætte meget ind på at bekæmpe Jesus Nazaræers Navn. 10 Det gjorde jeg engang i Jerusalem, og mange af de Hellige fik jeg anbragt bag lås og slå med fuldmagt fra ypperstepræsterne. Når lejlighed gaves, stemte jeg for deres henrettelse, 11 og i alle synagogerne hævnede jeg mig gang på gang på dem ved at tvinge dem til at sige Gudsbespottelser. Ja, mit vanvid gik så vidt, at jeg endda forfulgte dem til byer i udlandet, 12 deriblandt også Damaskus. Jeg var på vej dertil med fuldmagt og bemyndigelser fra ypperstepræsterne, 13 da jeg på vejen ved middagstid, o Konge, så et lys fra Himmelen omstråle mig og mine rejsefæller, et lys, som overgik solens i styrke. 14 Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en stemme sige til mig på Hebraisk: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden." 15 Jeg sagde: "Hvem er du, Herre?" Herren sagde: "Jeg er Jesus, som du forfølger. 16 Men kom nu op og stå på dine ben. Jeg har ladet dig se mig, fordi jeg har udvalgt dig til at være min tjener og mit vidne om, at du har set mig, både nu og når du ser mig i fremtiden. 17 For jeg udvælger dig af Jødefolket og Hedningefolkene, som jeg sender dig til for at åbne deres øjne, 18 for at vende dem bort fra Mørket til Lyset, fra Satans magt til Gud, så de kan få syndsforladelse og arvelod blandt dem, der er helligede ved Troen på mig." 19 Du kan forstå, kong Agrippa, at jeg måtte adlyde dette himmelske syn. 20 Først prædikede jeg i Damaskus og derefter i Jerusalem og over hele Jødernes land og for hedningerne, at de skulle besinde sig og vende om til Gud og gøre gerninger, der svarede til omvendelsen. 21 Derefter var det, nogle Jøder faldt over mig, mens jeg var i Templet, og de var lige ved at tage livet af mig. 22 Det er udelukkende Guds hjælp, jeg kan takke for, at jeg i dag endnu er i stand til at stå frem og vidne for både små og store, idet jeg ikke siger det mindste ud over, hvad Profeterne og ligeså Moses har sagt skulle ske: 23 Nemlig at Messias skulle lide, og at han som den første efter Dødeopstandelse skulle forkynde Lys både for Folket og for hedningerne.' 24 Da Paulus var kommet så langt i sin forsvarstale, siger Festus højlydt: 'Du er gal, Paulus, din store lærdom driver dig ud i vanvid!' 25 Paulus svarede: 'Jeg er ikke gal, Hede Festus, tværtimod! Min forkyndelse er sandhed og sund fornuft. 26 Kongen ved jo besked om dette, og derfor taler jeg uforbeholdent til ham; jeg er vis på, at intet af det, jeg har sagt, er ham ubekendt - det er jo ikke i en ravnekrog, det er foregået! 27 Kong Agrippa! Tror du Profeterne? Jeg ved, at du tror!' 28 Agrippa sagde til Paulus: 'Med lidt overtalelse gør du mig til Kristen!' 29 Paulus sagde: 'Lidt eller meget - jeg ville ønske til Gud, at ikke alene du, men også alle, som i dag har hørt mig, måtte blive som jeg, lige bortset fra lænkerne!' 30 Kongen rejste sig, og guvernøren og Berenike og deres følge rejste sig også. 31 De trak sig tilbage. Man forhandlede og udtalte: 'Denne mand gør ikke noget, der fortjener dødsstraf eller fængsel.' 32 Agrippa sagde til Festus: 'Man kunne have løsladt denne mand, hvis han bare ikke havde appelleret til Kejseren.' |