Apostlenes Gerninger 4 1 Mens de talte til folket, stod præsterne og tempelkommandanten og saddukæerne der pludselig, opbragte over, 2 at de underviste menigheden ved at forkynde om Jesus og de dødes opstandelse i hans Navn; 3 de blev anholdt, og da det allerede var aften, blev de foreløbig fængslet til næste dag. 4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, kom til at tro; tallet på mændene alene udgjorde omkring 5000. 5 Næste dag samledes folkets rådsherrer og ældste og de skriftlærde i Jerusalem, 6 endvidere ypperstepræsten Annas, Kajafas, Johannes og Alexander, og hvem der ellers var af ypperstepræstelig slægt. 7 De lod Peter og Johannes hente til forhør og udspurgte dem: 'Hvem har givet jer magt, og hvem lægger Navn til det, I har gjort?' 8 Da fyldtes Peter af Helligånden og svarede: 'I Folkets rådsherrer og ældste! 9 Når vi i dag i anledning af en velgerning imod en syg mand kræves til regnskab for, hvem han skylder sin frelse, så skal I alle vide, 10 og hele Israels folk skal vide, at det er sket i Jesu Kristi Nazaræers Navn, Ham, I har korsfæstet, Ham, Gud har oprejst fra Døden - i hans Navn er det, at denne mand står hel" bredt foran jer. 11 Jesus er den "sten, som bygmestrene forkastede, men han er blevet Hovedhjørnestenen", 12 og hos ingen anden er frelsen; for i hele Verden er der ikke givet os mennesker noget andet Navn, som kan frelse os.'og da Brødrene havde hørt det hele, brød de alle som en ud i lovsang og bøn til Gud: 'Du Mægtige, du som har skabt Himmelen og Jorden og Havet og alt deri, du, som har ladet Helligånden tale gennem din tjener Davids, vor forfaders, mund: 13 Synédriet så, hvor sikkert Peter, og også Johannes, optrådte; det gik op for dem som noget beundringsværdigt, at de jo var jævne mennesker uden uddannelse. 14 De genkendte dem som tilhængere af Jesus, og da de yderligere så den helbredte mand, som stod ved siden af dem, kunne de ikke finde på noget at bemærke. 15 Peter og Johannes fik ordre til at forlade rådssalen, og under den følgende forhandling hed det: 16 'Hvad skal vi stille op med disse mennesker? At de har gjort et tegn, man ikke kan overse, det er åbenbart for alle, som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke komme udenom. 17 Men for at dette her ikke yderligere skal gribe om sig i folket, så lad os jage dem en skræk i livet, så de ikke mere vover at tale til nogen i Jesu Navn.' 18 Derpå kaldte de dem ind og forbød dem at udtale sig eller overhovedet undervise i Jesu Navn. 19 Men Peter og Johannes sagde til dem: 'I må selv afgøre, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham. 20 Vi kan ikke lade være med at tale om det, som vi har set og hørt.' 21 Efter yderligere trusler lod man dem så gå; på grund af folkets holdning kunne man nemlig ikke finde ud af, hvordan man skulle straffe dem, for alle lovpriste Gud for det, som var sket. 22 Den mand, med hvem dette helbredelsestegn var sket, var over 40 år gammel. 23 Efter løsladelsen gik Peter og Johannes til Brødrene 24 og fortalte dem alt, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt, 25 Hvorfor fnyser hedninger? Hvorfor planlægger folkefærd tomhed? 26 Jordens konger træder frem og fyrsterne mødes samlede imod Herren og imod hans Salvede. 27 Ja, de er i sandhed mødt samlede i denne by imod din hellige tjener Jesus, som du havde salvet, både Herodes, og Pontius Pilatus, og bag dem hedninger og Israels stammer, 28 de er mødtes for at udføre det, som din hånd og din vilje forud havde bestemt skulle ske. 29 Og nu, i dag, Herre, hør deres trusler, og giv dine tjenere mod til at tale dit Ord. 30 Udstræk din hånd til helbredelse, og lad tegn og undere ske i din hellige tjener Jesu Navn!' 31 Da de havde sluttet bønnen, gik en skælven igennem stedet, hvor de var samlede, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte modigt Guds Ord. 32 Alle disse mange troende var et hjerte og et sind, og ikke en kaldte noget af det, han havde, for sit eget; de havde alting fælles. 33 Apostlene aflagde med stor kraft deres vidneudsagn om Herren Jesu opstandelse, og alle var de omgivet af stor velvilje. 34 Der var ingen iblandt dem, der led nød, for alle, som var ejere af jord eller hus, solgte og kom med de penge, de fik ind, 35 og lagde dem for Apostlenes fødder; pengene blev så fordelt 35 mellem Brødrene efter de enkeltes behov. Der var for eksempel en levit af en Kypern-slægt, 36 Josef, af Apostlene kaldt Barnabas (det betyder 'Han, der sætter mod i andre'). 37 Han solgte en mark, som han ejede, og kom med pengene og lagde dem for Apostlenes fødder. |