Dommerbogen 12 1 Og hver Mand af Efraim blev opbudt og drog over mod Norden, og de sagde til Jeftha: Hvorfor gik du over til at stride imod Ammons Børn og kaldte os ikke at gå med dig? Vi ville brænde dit Hus over dig med Ild. 2 Og.Jeftha sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en svar Trætte med Ammons Børn; og, jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Hånd. 3 Der jeg så, at du ikke vilde frelse, da satte, jeg mit Liv i min Hånd og drog over til Ammons Børn; og Herren gav dem i min Hånd; og hvorfor komme I op til mig på denne Dag at stride imod mig? 4 Og Jeftha samlede alle Mænd i Gilead og stred imod Efraim; og Mændene i Gilead sloge Efraim; thi de havde sagt: I Mænd af det Gilead, som ligger mellem Efraim og Manasse, ere overløbere fra Efraim. 5 Thi Gileaditerne indtoge Jordanens Færgestæder overfor Efraim, og det skete, når nogen af de undkomne af Efraim sagde: Jeg vil gå over, da sagde Mændene af Gilead til ham: er du en Efratiter og han sagde: Nej 6 Da sagde de til ham: Kære sig: Sjibboleth,og han sagde: I Sjibboleth, og kunde saaledes ikke udtale det ret; så grebe de ham og sloge ham ihjel ved Jordanens Færgestæder og der faldt på den samme Tid af Efraim to og fyrretyve Tusinde 7 Og Jeftha dømte Israel seks Aar; og Gileaditeren Jeftha døde og blev begraven i en af Stæderne udi Gilead. 8 Og efter ham dømte Ibzan af Bethlehelm Israel. 9 Og han have tredive Sønner, og tredive Døtre udstyrede han og indførte tredive Døtre til sine Sønner udenfra; og han dømte Israel syv År. 10 Og Ibzan døde og blev begraven i Bethlehem. 11 Og efter ham dømte Sebuloniteren Elon Israel; og han dømte Israel ti År. 12 Og Sebuloniteren Elon døde, og han blev begraven i Ajalon udi Sebulons Land. 13 Og efter ham dømte Pireathoniteren Abdon, Hillels Søn, Israel. 14 Og han havde fyrretyve Sønner og tredive Sønnesønner, som rede på halvfjerdsindstyve Asenfoler; og han dømte Israel otte År. 15 Og Abdon, Pireathoniteren Hillels Søn døde; og han blev begraven i Pireathon udi Efraims Land på Amalekiternes Bjerg. |