Dommerbogen 19 1 I de dage, da der ingen konge var i Israel, var der en mand, en levit, der boede som fremmed i udkanten af Efraims bjerge. Han tog sig en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustu. 2 Men medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin faders hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, 3 drog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin tjener og et par æsler med. Da han kom til hendes faders hus, fik den unge kvindes fader øje på ham og kom ham glad i møde; 4 og hans svigerfader, den unge kvindes fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre dage; og de spiste og drak og overnattede der. 5 Tidligt om morgenen den fjerde dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge kvindes fader sagde til sin svigersøn: »Styrk dig først med en bid brød, så kan I siden drage bort!« 6 de blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge kvindes fader sagde til manden: »Bestem dig til at blive natten over og gør dig til gode!« 7 Men manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans svigerfader ham, så han atter overnattede der. 8 Tidligt om morgenen den femte dag ville han drage bort, men den ungekvindes fader sagde til ham: »Styrk dig først!« De ventede da, til dagen hældede, og spiste og drak begge to. 9 Så gjorde manden sig rede til at drage bort med sin medhustru og sin tjener. Men hans svigerfader, den unge kvindes fader, sagde til ham: »Se, det lider mod aften, overnat dog her; se, dagen hælder, bliv dog her i nat og gør dig til gode, så kan I i morgen tidlig begive eder på vej og du drage til dit hjem!« 10 Men manden ville ikke blive natten over; han begav sig på vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede æsler, sin medhustru og sin tjener. 11 Da de var i nærheden af jebus og dagen hældede stærkt, sagde tjeneren til sin herre: »Kom, lad os tage ind her i jebusiternes by og blive der natten over!« 12 Men hans herre svarede: »Vi vil ikke tage ind i en by, der ejes af fremmede, som ikke hører til israelitterne, men vi vil drage videre til gibea!« 13 Og han sagde til sin tjener: »Kom, lad os tage hen til et af de andre steder og overnatte i gibea eller Rama!« 14 de drog så videre, og solen gik ned, som de var ved gibea i Benjamin. 15 Så bøjede de af i den retning for at nå til gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, blev han på byens torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit hus for natten. 16 Så kom der om aftenen en gammel mand fra sit arbejde på marken, og manden var fra Efraims bjerge og boede som fremmed i gibea, medens stedets indbyggere var benjaminiter; 17 og da den gamle mand så op og fik øje på den vejfarende mand på byens torv, spurgte han: »Hvorhen gælder rejsen, og hvorfra kommer du?« 18 han svarede ham: »Vi er på rejse fra Betlehem i Juda til udkanten af Efraims bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit hus, 19 skønt jeg har både strå og foder til vore æsler og brød og vin til mig selv, din trælkvinde og din træls tjener; vi mangler intet!« 20 da sagde den gamle mand: »Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min sag; men på torvet må du ikke overnatte!« 21 Så førte han ham ind i sit hus og sørgede for foder til æslerne; og da de havde tvættet deres fødder, spiste de og drak. 22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede mændene i byen, niddinger som de var, huset og hamrede på døren og råbte til den gamle mand, husets ejer: »Før manden, som er taget ind i dit hus, herud, så at vi kan stille vor lyst på ham!« 23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde til dem: »Nej, mine brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne mand er taget ind i mit hus, må I ikke øve sådan en skændselsdåd! 24 Se, her er min datter, som er jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne mand må I ikke øve sådan en skændselsdåd!« 25 Men mændene ville ikke høre ham. Så greb manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem, og de stillede deres lyst på hende og mishandlede hende natten igennem til om morgenen; først da morgenen gryede, slap de hende. 26 Ved morgenens frembrud kom kvinden og faldt sammen ved indgangen til den mands hus, hvor hendes herre var, og lå der, til det blev lyst. 27 Og da hendes herre om morgenen lukkede husets dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå kvinden, hans medhustru, ved indgangen til huset med hænderne på tærskelen. 28 Han sagde da til hende: »Rejs dig og lad os komme af sted!« Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æselet og rejste til sit hjem. 29 Men da han kom hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru, skar hende i tolv stykker, ledemod for ledemod, og sendte stykkerne rundt i hele Israels land; 30 og han gav de mænd, han udsendte, den befaling: »Således skal I sige til alle Israels mænd: Er sligt hidtil hændet, siden israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej sagen, hold råd og sig eders mening!« Og enhver, som så det, sagde: »Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden israelitterne drog op fra Ægypten!« |