Dommerbogen 4 1 Og Israels Børn bleve ved at gøre ondt for Herrens Øjne, der Ehud var død. 2 Og Herren solgte dem i Jabins, Kanåns Konges, Hånd, som regerede i Hazor; og Sisera var hansStridshøvedsmand, og han boede i Haroseth-Hagojim. 3 Og Israels Børn råbte til Herren; thi han havde ni Hundrede Jernvogne, og han havde undertrykt Israels Børn med Magt tyve År. 4 Og Debora, en Kvinde, en Profetinde, Lapidoths Hustru, dømte Israél på den samme Tid. 5 Og hun boede under Deboras Palmetræ, imellem Rama og Bethel, på Efraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten. 6 Og, hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Nafthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren Israels Gud budet: Gak og saml Folk på Thabors Bjerg, og tag ti Tusinde Mænd med dig af Nafthali Børn og af Sebulons Børn. 7 Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til Bækken Kison, og hans Vogne og hans Hob; og jeg vil give ham i din Haand. 8 Og Barak sagde til hende: Dersom du vil gaa med mig, da vil jeg gå; men dersom du ikke vil ga. med mig, vil jeg ikke gå. 9 Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaa med dig; men du vil dog ikke faa Æren på den Vej, som du gaar på, thi Herren skal sælge Sisera i en Kvindes Hånd så gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes. 10 Da kaldte Barak Sebulon og Nafthali sammen til Kedes; og der drog op efter ham ti Tusinde Mænd, og Debora drog op med ham. 11 Og Keniteren Heber havde skilt sig fra Keniterne, Hobabs, Mose Svigerfaders, Børn; og han slog sit Telt op indtil Lunden i Zånnaim, som er ved Kedes. 12 Da gave de Sisera til Kende, at Barak, Abinoams Søn, var dragen op på Bjerget Thabor. 13 Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni Hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Haroseth Hagojim til Bækken Kison. 14 Og Debora sagde til Barak: Stå op, thi dette er den Dag, på hvilken Herren har givet Sisera i din Hånd; er Herren ikke dragen ud for dit Ansigt? Så drog og Barak ned af Bjerget Thabor, og de ti Tusinde Mænd efter ham. 15 Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg af Vognen og flyede til Fods. 16 Men Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Haroseth Hagojim; og hele Siseras Lejr faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke een tilovers. 17 Men Sisera flyede til Fods til Jaels, Keniteren Hebers Hustrus, Telt, thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Keniteren Hebers Hus. 18 Da gik Jael ud imod Sisera og sagde til ham: Tag ind, min Herre! tag ind til mig, frygt ikke; og han tog ind til hende i Teltet, og hun dækkede ham til med et Ry. 19 Og han sagde til hende: Kære, giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg tørster; da åbnede hun en Mælkeflaske og lod ham drikke og dækkede ham til. 20 Og han sagde til hende: Stil dig ved Døren af Teltet, og sker det, at der kommer nogen og spørger dig og siger: Er her nogen? da skal du sige: Her er ingen. 21 Da tog Jael, Hebers Hustru, en Teltnagel og tog en Hammer i sin Hånd og gik ind til ham sagteligen og slog Naglen igennem hans Tinding, at den gik ned i Jorden (thi han sov hårdt og var træt), og han døde. 22 Og se, der Barak forfulgte Sisera, da gik Jael ud imod ham og sagde til ham: Kom, så vil jeg vise dig den Mand, som du søger efter; og han kom ind til hende, og se, Sisera lå der og var død, og Naglen sad i hans Tinding. 23 Så ydmygede Gud på den Dag Jabin, Kanåns Konge, for Israels Børns Ansigt. 24 Og Israels Børns Hånd fik Fremgang og blev hård over Jabin, Kanåns Konge, indtil de fik Jabin, Kanåns Konge, udryddet. |