Esajas bog 61 1 Den herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, 2 udråbe et nådeår fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger, 3 give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie; lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære. 4 De skal bygge på ældgamle tomter, rejse fortidsruiner, genopbygge nedbrudte byer, der fra slægt til slægt lå i grus. 5 Fremmede skal stå og vogte eders småkvæg, udlændinge slide på mark og i vingård. 6 Men i skal kaldes Herrens præster, vor Guds tjenere være eders navn. Af folkenes gods skal i leve, deres herlighed får i til eje. 7 Fordi de fik tvefold skændsel, og spot og spyt var deres lod, får de tvefold arv i deres land, dem tilfalder evig glæde; 8 thi jeg elsker ret, jeg, Herren, jeg hader forbryderisk rov. Jeg giver dem løn i trofasthed og slutter med dem en evig pagt. 9 Deres æt skal kendes blandt folkene, deres afkom ude blandt folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som slægten, Herren velsigner. 10 Jeg vil glæde mig højlig i Herren, min sjæl skal juble i min Gud; thi han klædte mig i Frelsens klæder, hylled mig i retfærds kappe, som en brudgom, der binder sit hovedbind, som bruden, der fæster sine smykker. 11 Thi som spiren gror af jorden, som sæd spirer frem i en have, så lader den Herre Herren retfærd gro og lovsang for al folkenes øjne. |