Esters bog 2 1 Men da der var gået nogen tid, og kong Ahasverus's vrede havde lagt sig, kom han til at tænke på Vasjti, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet om hende. 2 Da sagde kongens folk, der gik ham til hånde: man bør søge efter unge, smukke jomfruer til kongen; 3 og kongen bør overdrage folk i alle sit riges dele det hverv at samle alle unge, smukke jomfruer og sende dem til fruerstuen i borgen Susan og der lade dem stille under opsyn af kongens hofmand hegaj, som vogter kvinderne; lad dem så gennemgå skønhedsplejen, 4 og den unge pige, kongen synes om, skal være dronning i Vasjtis sted. Det forslag var godt i hongens øjne, og han gjorde derefter. 5 Nu var der i borgen Susan en jødisk mand ved navn Mordokaj, en søn af ja'ir, en søn af Sjim'i, en søn af Kisj, en benjaminit, 6 som var ført bort fra Jerusalem blandt de fanger, kong Nebukadnezar af Babel bortførte sammen med kong Jekonja af Juda. 7 Han var plejefader for Hadassa - det er Ester - hans farbroders datter; thi hun havde hverken fader eller moder. Den unge pige havde en smuk skikkelse og så godt ud; og efter hendes forældres død havde Mordokaj taget hende til sig i datters sted. 8 Da nu kongens befaling og bud blev kendt, og mange unge piger samledes i borgen Susan, hvor de stilledes under opsyn af Hegaj, blev også Ester bragt til kongens hus og stillet under opsyn af Hegaj, som vogtede kvinderne. 9 pigen tiltalte ham og vandt hans yndest, og så hurtigt som muligt lod han skønhedsplejen foretage på hende og gav hende den kost, hun skulle have, og stillede tillige de syv dertil udsete piger fra kongens hus til hendes tjeneste; og han lod hende og pigerne flytte til den bedste del af fruerstuen. 10 Ester røbede imidlertid ikke sit folk og sin slægt, thi det havde Mordokaj forbudt hende. 11 Og Mordokaj gik dag efter dag frem og tilbage foran fruerstuens gård for at få at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes det gik hende. 12 Nu var det således, at når en af de unge pigers tid til at gå ind til kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv måneder var behandlet efter forskriften for kvinderne sålang tid tog nemlig skønhedsplejen; seks måneder blev de behandlet med myrraolie og andre seks måneder med vellugtende stoffer og de andre skønhedsmidler, som bruges af kvinder. 13 Når så den unge pige gik ind til kongen, gav man hende alt, hvad hun bad om, med fra fruerstuen til kongens hus. 14 Hun gik da derind om aftenen, og næste morgen vendte hun tilbage og kom så ind i den anden fruerstue og blev stillet under opsyn af Sja'asjgaz, den kongelige hofmand, som vogtede medhustruerne; så kom hun ikke mere til kongen, medmindre kongen havde syntes særlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham. 15 Da nu tiden kom til, at Ester, en datter af Abihajil, der var farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i datters sted, skulle gå ind til kongen, krævede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige hofmand, som vogtede kvinderne, rådede til. Og Ester vandt yndest hos alle, som så hende. 16 Så blev Ester hentet til kong Ahasverus i hans kongelige palads i den tiende måned, det er tebet måned, i hans syvende regeringsår. 17 Og kongen fik Ester kærere end alle de andre kvinder, og hun vandt hans yndest og gunst mere end alle de andre jomfruer. Og han satte et kongeligt diadem på hendes hoved og gjorde hende til dronning i Vasjtis sted. 18 Derpå gjorde kongen et stort gæstebud for alle sine fyrster og folk til ære for Ester, og han eftergav straf i sine lande og uddelte gaver, som det sømmede sig en konge. 19 Da Mordokaj engang sad i kongens port - 20 Ester havde, som Mordokaj havde pålagt hende, intet røbet om sin slægt og sit folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som hun havde gjort, da hun var i pleje hos ham 21 som Mordokaj ved den tid engang sad i kongens port, blev Bigtan og Teresj, to kongelige hofmænd, der hørte til dørvogterne, vrede på kong Ahasverus og søgte lejlighed til at lægge hånd på ham. 22 Det fik Mordokaj at vide og meddelte dronning Ester det; og Ester sagde det til kongen fra Mordokaj. 23 Sagen blevundersøgt, og da den havde sin rigtighed, blev de begge hængt i en galge. Det blev optegnet i krøniken i kongens påsyn. |