Ezekiels bog 14 1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig. 2 Så kom Herrens ord til mig således; 3 menneskesøn! Disse mænd har lukket deres afgudsbilleder ind i deres hjerte og stillet det, der blev dem årsag til skyld, for deres ansigt - skulle jeg lade mig rådspørge af dem? 4 Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels hus, som lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sættet det, der blev dem årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange afgudsbilleder 5 for at gribe Israels hus i hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres afgudsbilleder. 6 Sig derfor til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Vend om, vend eder bort fra eders afgudsbilleder og vend eders ansigt bort fra alle eders vederstyggeligheder! 7 Thi hver den af Israels hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sætter det, der blev ham årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, Herren, selv svare; 8 jeg retter mit åsyn mod den mand og gør ham til tegn og mundheld og udrydder ham af mit folk; og i skal kende, at jeg er Herren. 9 Men lader profeten sig lokke til at sige et ord, så er det mig, Herren, der har lokket ham, og jeg udrækker min hånd imodham og udrydder ham af mit folk Israel. 10 De skal begge bære deres skyld, spørgeren og profeten skal være lige skyldige, 11 for at Israels hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine overtrædelser; da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre Herren. 12 Herrens ord kom til mig således: 13 Menneskesøn! Når et land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min hånd imod det og bryder brødets støttestav for det og sender hungersnød over det og udrydder folk og fæ, 14 og disse tre mænd var i dets mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulle kun de tre redde deres liv ved deres retfærdighed, lyder det fra den Herre Herren. 15 Eller lader jeg rovdyr fare igennem landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde dyr, 16 og disse tre mænd var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde deres sønner eller døtre; de selv alene skulle reddes, men landet måtte blive øde. 17 Eller lader jeg sværdet komme over dette land og siger: »sværdet skal fare igennem landet!« og udrydder folk og fæ deraf, 18 og disse tre mænd var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde deres sønner eller døtre; de selv alene skulle reddes. 19 Eller sender jeg pest over dette land og udgyder min harme over det med blod og udrydder folk og fæ deraf, 20 og Noa, Daniel og Job var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde søn eller datter; de selv alene skulle redde deres liv ved deres retfærdighed. 21 Men så siger den Herre Herren: Og dog, når jeg sender mine fire grumme straffedomme, sværd, hunger, rovdyr og pest, over Jerusalem for at udrydde folk og fæ deraf, 22 se, da skal der levnes en flok undslupne, som fører sønner og døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og i skal se deres færd og gerninger; da skal I trøste eder over den ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det. 23 De skal være eder en trøst, når I ser deres færd og gerninger, og i skal skønne, at jeg ikke uden grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre Herren. |