Ezekiels bog 18 1 Herrens ord kom til mig således: 2 Hvor tør i bruge det mundheld i Israels land: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. 3 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Ingen skal mere bruge dette mundheld i Israel. 4 Se, alle sjæle er mine; både faderens sjæl og sønnens sjæl er mine; den sjæl der synder skal dø. 5 Når en mand er retfærdig og gør ret og skel, 6 ikke spiser på bjergene eller løfter sit blik til Israels huses afgudsbilleder eller skænder sin næstes hustru eller nærmer sig en kvinde, så længe hun er uren, 7 eller volder noget menneske men, men giver sit håndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit brød og klæder den nøgne, 8 ikke låner ud mod åger eller tager opgæld, men holder sin hånd fra uret, fælder redelig dom mand og mand imellem, 9 vandrer efter mine anordninger og tager vare på at udføre mine lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre Herren. 10 Men avler han en voldsmand til søn, som udøser blod og gør en eneste af disse ting 11 medens han selv ikke gjorde nogen af disse ting - spiser på bjergene, skænder sin næstes hustru 12 volder de arme og fattige men raner, ikke giver håndpant tilbage, men løfter sit blik til afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er, 13 låner ud mod åger og tager opgæld, så skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse vederstyggeligheder, han skal visselig lide døden, hans blod skal komme over ham. 14 Men sæt, at sønnen avler en søn, som ser alle de synder, faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad, 15 ikke spiser på bjergene eller løfter sit blik til Israels huses afgudsbilleder eller skænder sin næstes hustru 16 eller volder noget menneske men eller tager håndpant eller raner, men giver den sultne sit brød og klæder den nøgne, 17 holder sin hånd fra uret, ikke tager åger eller opgæld, men holder mine lovbud og vandrer efter mine anordninger, så skal han ikke dø for sin faders misgerning, men visselig leve. 18 Hans fader derimod døde for sin misgerning, fordi han øvede vold, ranede og gjorde i sit folk hvad ikke var godt. 19 Og i siger: »hvorfor skulle sønnen ikke bære faderens misgerning?« nej, thi sønnen gjorde ret og skel, holdt alle mine lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve. 20 Den sjæl, der synder, den skal dø; søn skal ikke bære faders misgeming, ej heller fader søns. Over den retfærdige skal hans retfærdighed komme, over den gudløse hans gudløshed. 21 Men når den gudløse omvender sig fra alle de synder, han har gjort, og holder alle mine anordninger og gør ret og skel, da skal han visselig leve og ikke dø. 22 Ingen af alle de overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i kraft af den retfærdighed, han øver, skal han leve. 23 Mon jeg har lyst til den gudløses død, lyder det fra den Herre Herren, mon ikke til, at han omvender sig fra sin vej, så han må leve? 24 Men når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, lignende vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den troløshed, han øvede, og den synd, han gjorde, skal han dø. 25 Og i siger: »Herrens vej er ikke ret!« Hør dog, Israels hus! Er det min vej, der ikke er ret? er det ikke snarere eders vej, der ikke er ret? 26 Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, skal han dø; for den uret, han gør, skal han dø. 27 Men når en gudløs vender sig fra den gudløshed, han har øvet, og gør ret og skel, skal han holde sin sjæl i live. 28 Han vendte sig fra alle de overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke dø. 29 Og Israels hus siger: »Herrens vej er ikke ret!« Er det min vej, Israels hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders vej, der ikke er ret? 30 Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans veje, Israels hus, lyder det fra den Herre Herren. Vend om og omvend eder fra alle eders overtrædelser, at de ikke skal blive eder årsag til skyld. 31 Gør eder fri for alle de overtrædelser, i har øvet imod mig, og skab eder et nyt hjerte og en ny ånd; thi hvorfor vil i dø, Israels hus? 32 Thi jeg har ikke lyst til nogens død, lyder det fra den Herre Herren. Omvend eder derfor, så skal I leve! |