Ezekiels bog 19 1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: 2 hvor var dog din moder en løvinde midt iblandt løver! Hun hviled blandt unge løver opfostred unger. 3 En unge voksede til, en ungløve blev den; den lærte at røve rov, mennesker åd den. 4 Da opbød man folkene mod den, i grav blev den fanget, de slæbte den bort med kroge til Ægyptens land. 5 Da hun så, at den var ført bort, at håbet var bristet, tog hun en anden unge og gjorde til løve. 6 Den gik imellem løvinder, en ungløve blev den, den lærte at røve rov, mennesker åd den. 7 Den overfaldt vædre på græs, var hjordenes rædsel landet og dets fylde stivned af angst for dens brøl. 8 Og folkene lagde snarer rundt omkring den, over den bredte de nettet, i grav blev den fanget. 9 De trak den med kroge i bur og førte den til Babels konge, hen til borgen, at dens røst ej mer skulle høres på Israels bjerge. 10 Din moder var en vinstok i vingården, plantet ved vand, frugtbar og rig på grene ved rigelig væde. 11 En af dens grene blev til et herskerspir dens knejsende vækst skød op imellem løvet, let at se i sin højde, med mange ranker. 12 Men, i vrede blev vinstokken oprykt, slænget til jorden, østenstorm tørred dens frugt, den reves af, dens stolte gren blev vissen, ild åd den op. 13 Nu er den plantet i ørkenen, et tørt og tørstigt land. 14 Ild for ud af dens gren, fortæred dens ranker og frugt: En stolt gren findes ej på den til herskerspir. Dette er en klagesang, og en klagesang blev det. |