Ezekiels bog 2 1 Han sagde til mig: »Menneskesøn stå op på dine fødder så jeg kan tale med dig!« 2 Og som han talede til mig, kom ånden i mig og rejste mig på mine fødder, og jeg hørte ham tale til mig. 3 Han sagde: »menneskesøn! Jeg sender dig til israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres fædre har forbrudt sig imod mig til den dag i dag. 4 Og sønnerne har stive ansigter og hårde hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre Herren! 5 Hvad enten de hører eller ej - thi de er en genstridig slægt - skal de kende, at en profet er kommet iblandt dem. 6 Men du, menneskesøn frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ord, når du færdes mellem nælder og tidsler og bor blandt skorpioner; frygt ikke for deres ord og vær ikke ræd for deres ansigter, thi de er en genstridig slægt. 7 Du skal tale mine ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig slægt.. 8 Og du, menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige slægt, men luk din mund op og slug, hvad jeg her giver dig!« 9 Og jeg skuede, og se, en hånd var udrakt imod mig, og i den lå en bogrulle; 10 og han rullede den op for mig,- og der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var klage, suk og ve. |