Ezekiels bog 8 1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit hus og Judas ældste sad hos mig, faldt den herre Herrens hånd på mig. 2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en mand; fra hans hofter og nedefter var der ild, og fra hofterne og opefter så det ud som strålende lys, som funklende malm. 3 Han rakte noget som en hånd ud og greb mig ved en lok af mit hovedhår, og ånden løftede mig op mellem himmel og jord og førte mig i Guds syner til Jerusalem, til indgangen til den indre forgårds nordport, hvor nidkærhedsbilledet, som vakte nidkærhed, stod. 4 Og se, der var Israels Guds herlighed; at se til var den, som jeg så den i dalen. 5 Og han sagde til mig: »menneskesøn, løft dit blik mod nord!« jeg løftede mit blik mod nord, og se, norden for alterporten stod nidkærhedsbilledet, ved indgangen. 6 Og han sagde til mig: »Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de vederstyggeligheder, Israels hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min helligdom. Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« 7 Så førte han mig hen til indgangen til forgården. 8 Og han sagde til mig: »menneskesøn, bryd igennem væggen!« Og da jeg brød igennem væggen, så jeg en indgang. 9 Og han sagde til mig: »Gå ind og se, hvilke grimme vederstyggeligheder de øver der!« 10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige billeder af kryb og kvæg og alle Israels huses afgudsbilleder indridset rundt om på væggen. 11 Og halvfjerdsindstyve af Israels huses ældste med jaazanja, sjafans søn, i deres midte stod foran dem, hver med sit røgelsekar i hånden, medens røgelseskyens duft steg op. 12 Da sagde han til mig: »ser du, menneskesøn, hvad Israels huses ældste øver i mørke hver i sine billedkamre? thi de siger: Herren ser intet, Herren har forladt landet!« 13 Og han sagde til mig: »Du skal få endnu større vederstyggeligheder at se, som de øver!« 14 Så førte han mig hen til indgangen til Herrens huses nordport, og se, der sad kvinder og græd over Tammuz. 15 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« 16 Så førte han mig hen til Herrens hus' indre forgård, og se, ved indgangen til Herrens helligdom mellem forhallen og alteret var der omtrent fem og tyve mænd; med ryggen mod Herrens helligdom og ansigtet mod øst tilbad de solen. 17 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Har Judas hus ikke nok i at øve de vederstyggeligheder her, siden de fylder landet med vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender stank op i næsen på mig«! 18 Men derfor vil også jeg handle med dem i vrede; jeg viser dem ingen medynk eller skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem. |