Filipperbrevet 1 1 Paulus og Timoteus, Kristi Jesu tjenere, sender hilsen til alle de hellige i Kristus Jesus i Filippi med deres tilsynsmænd og menighedstjenere. 2 Nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! 3 Jeg takker min Gud, hver gang jeg kommer jer i hu, 4 og beder altid, i alle mine bønner, for jer alle med glæde, 5 fordi I fra den første dag indtil nu i fællesskab med os har virket for evangeliet, 6 og jeg er overbevist om, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag. 7 Det er jo kun ret af mig at tænke således om jer alle, da jeg har jer i mit hjerte, både når jeg sidder lænket, og når jeg forsvarer og begrunder evangeliet, fælles som I jo alle er med mig om nåden. 8 Thi Gud er mit vidne, at jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. 9 Og det beder jeg om, at jeres Kærlighed stadig må blive mere og mere rig på indsigt og al dømmekraft, 10 så I kan skønne, hvad der er det væsentlige, for at I må være rene og lydefri på Kristi dag, 11 fyldte med retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til ære og pris. 12 Jeg vil, at I skal vide, brødre! at det, der er sket med mig, snarest har fremmet evangeliet. 13 Derved er det, nemlig blevet klart for hele livvagten og alle de andre, at det er i Kristus, jeg bærer mine lænker. 14 Og de fleste af brødrene er ved mine lænker blevet så tillidsfulde i Herren, at de med større mod forkynder Guds ord uden frygt. 15 Ganske vist prædiker nogle Kristus af misundelse og stridslyst, men andre også af god vilje; 16 disse sidste gør det af kærlighed, da de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet; 17 de første derimod forkynder Kristus af egennytte, ikke med rent sind, men i den tanke at føje ny trængsel til mine lænker. 18 Men hvad, Kristus forkyndes dog på enhver måde, hvad enten det er med bagtanke eller i oprigtighed, og det glæder jeg mig over. Ja, jeg vil blive ved at glæde mig over det, 19 thi jeg ved, at det skal føre til frelse for mig ved jeres bøn og ved Jesu Kristi Ånds bistand, 20 som det da også er min inderlige længsel og mit håb, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død. 21 Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding. 22 Men hvis det at leve i dette legeme for mig betyder arbejde, som bærer frugt, hvad skal jeg så vælge? 23 Jeg ved det ikke, men drages til begge sider: jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det var langt, langt bedre; 24 men for jeres skyld er det mere nødvendigt, at jeg bliver i legemet; 25 og forvisset herom ved jeg, at jeg skal vedblive at leve og forblive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen, 26 for at I, derved at jeg endnu en gang kommer til jer, kan få end mere grund til i Kristus Jesus at prise jer lykkelige over mig. 27 Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, så jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i en Ånd og med en sjæl strider sammen for troen på evangeliet 28 uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds værk. 29 Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld, 30 idet I kæmper den samme kamp, som I før så mig stå i og nu hører, at jeg fremdeles står i. |