Filipperbrevet 2 1 Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, 2 så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind. 3 Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, 4 og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. 5 Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus 6 Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, 7 men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, 8 ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. 9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, 10 for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, 11 og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre! 12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; 13 thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. 14 Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, 15 for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, 16 medens I holder fast ved livets ord, og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves. 17 Ja, om end mit blod skal udgydes som drikoffer, medens jeg frembærer jeres tro og bringer den som et offer, så glæder jeg mig dog, og glæder mig med jer alle. 18 På samme vis skal også I glæde jer, og glæde jer med mig! 19 Jeg har det håb i Herren Jesus snart at kunne sende Timoteus til jer, så også jeg kan få den opmuntring at høre, hvordan det står til hos jer. 20 Thi jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer. 21 Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til. 22 Men hans prøvede troskab kender I; I ved, at han har stået i evangeliets tjeneste sammen med mig, som en søn hjælper sin fader. 23 Ham håber jeg altså at sende, så snart jeg har overblik over mine forhold. 24 Og jeg har i Herren den faste tro, at jeg også selv snart skal komme. 25 Men jeg har fundet det nødvendigt at sende Epafroditus tilbage til jer, min broder og medarbejder og medstrider, jeres udsending og tjener, der skulle hjælpe mig med, hvad jeg trænger til. 26 Han længes nemlig efter jer alle og er urolig, fordi I har hørt, at han var blevet syg. 27 Ja, han var også syg og døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, og ikke blot over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulle have sorg på sorg. 28 Derfor skynder jeg mig meget at sende ham, så I kan få den glæde at se ham igen, og jeg have en bekymring mindre. 29 Tag nu imod ham i Herren med stor glæde og hold den slags mænd i agt og ære; 30 thi under arbejdet for Kristus satte han sit liv i vove og kom døden nær for at bøde på, at jeg i den gave, I sendte mig, måtte savne jer selv. |