Filipperbrevet 3 1 Og så, kære Brødre, kun dette: I skal være glade i Herren! Jeg bliver ikke træt af at skrive det, og I trænger nok til at få det slået fast. 2 Nu må I tage jer i agt for 'hundene', for de arbejdere, der er modarbejdere, for de skamskårne. 3 De virkeligt omskårne, det er jo os - vi, der holder vor Gudstjeneste i Guds Ånd, vi, hvis stolthed er Kristus Jesus, vi, som ikke må nøjes med at stole på os selv 4 - skønt, rent menneskeligt kunne jeg såmænd have grund nok til selvtillid. Ja, hvis der overhovedet er nogen, der med rette kan føle selvtillid, så må det være mig: 5 Jeg blev omskåret på ottendedagen, er af Israels folk, Benjamin stamme, født Hebræer af hebræiske forældre, i mit forhold til Loven farisæer, 6 en nidkær forfølger af menigheden, fuldkommen uangribelig med hensyn til den 'retfærdighed', som vindes ved at overholde Loven. 7 Men alle disse fordele har jeg for Kristi skyld afskrevet som underskud, ja, tro mig, underskud og tab er, 8 hvad jeg regner det hele for i sammenligning med det meget større: At kende min Herre, Kristus Jesus, for hvis skyld jeg har sat alting til - jeg regner det altsammen for det rene skidt, hvis jeg til gengæld må have Kristus og må være og blive i ham. 9 For den 'retfærdighed', jeg kunne erhverve ved lovlydighed, har jeg ikke. Hvad jeg har, er den retfærdighed, som KristusTroen giver, den, som kommer fra Gud og er grundet på Troen, 10 på at kende ham og kraften fra hans opstandelse og fællesskabet med ham om hans lidelser, så at jeg kommer til at ligne ham og være som han, da han døde, om jeg dog måtte nå frem til at stå op og gå ud af Dødsriget. 11 Ikke sådan at forstå, at jeg allerede har grebet om det, 12 ikke som om jeg allerede har fuldført, tvært imod, jeg farer af sted for dog endelig at gribe og fastholde, jeg gør det, fordi jeg selv er grebet og fastholdt af Kristus Jesus. 13 Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det; jeg mener det ene, at hvad der ligger bag mig, er glemt, det foran mig strækker jeg ud efter. 14 Jeg løber alt, hvad jeg kan, mod målet, mod sejr og laurbær, som Gud fra det Høje har kaldet os til i Kristus Jesus. 15 Vi, der i den forstand fuldfører, vi må tænke i disse baner; og hvis der er punkter, hvor I tænker anderledes, så vil Gud ganske sikkert oplyse dem for jer. 16 Men i hvert fald fra det punkt, vi nu har nået, vil vi følge samme linje. 17 I skulle efterligne mig, Brødre, I skulle se efter dem, der lever således, og som ligesom I har taget os til forbillede. 18 Mange - jeg har ofte fortalt jer om dem og fortæller det nu med sorg igen - mange lever som fjender af Kristi Kors, 19 deres mål er fortabelse, deres Gud er vommen, de sætter en ære i, hvad de skulle skamme sig over, deres tanker går lavt langs med jorden. 20 Men vi har indfødsret i Himmelen, og derfra forventer vi også vor frelser, vor Herre Jesus Kristus, 21 som vil omdanne vort ynkelige legeme efter sit eget, så vi bliver som han i hans Himmelske skikkelse - og det vil han gøre i kraft af den magtfuldkommenhed, hvormed han underlægger sig alt. |