Filipperbrevet 4 1 Derfor, kære Brødre, I længselsfuldt elskede, min glæde og min krone, således skal I stå fast, i troskab mod Herren, I elskede. 2 Dig, Euodia, og dig, Syntyke, må jeg formane til at finde frem til enighed i Herren. 3 Ja, og jeg beder særligt dig, Synzygos, du, der bærer dit navn med rette, tag dig af dem, disse kvinder, der kæmpede for Evangeliet ved min side sammen med Klemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i Livets Bog. 4 Vær glade i Herren, altid, jeg gentager: Vær glade! 5 Mildhed skal være jeres kendetegn blandt mennesker - Herren er nær! 6 I må ikke lade noget som helst bekymre jer; uanset hvad det er, skal I fortælle Gud, hvad I ønsker; I skal bede og bønfalde og takke ham. 7 Og Guds fred, som overgår alt, hvad vi kan forestille os, skal bevare jeres hjerte og jeres tanker i Kristus Jesus. 8 Til sidst, Brødre - alt, hvad der er sandt, ægte, ærligt, uskyldigt, elskeligt, indtagende, alt hvad der har værd i sig selv og er værdifuldt i andres øjne, skal beskæftige jeres tanker. 9 Som , har lært og erfaret og hørt og set hos mig, sådan skal I handle, og Fredens Gud vil være med jer. 10 Jeg blev så glad og taknemlig mod Gud, fordi I endelig er blomstret så meget op, at I har kunnet tænke kærligt på mig. Ja, tænkt på mig har I jo hele tiden, men I havde bare ikke mulighed for andet. 11 Jeg nævner det ikke, fordi jeg har manglet noget, for jeg har lært at være uafhængig, uanset hvad forhold jeg lever i. 12 Jeg ved, hvad det er at sidde dårligt i det, jeg ved også, hvad det er at være ovenpå, jeg ved alt om, hvordan det er at kunne spise sig mæt og at måtte sulte, have det godt og lide nød. 13 Jeg har kræfter til det altsammen, for der er En, der giver mig styrke. 14 Men hvor var det smukt af jer, at I ville dele med mig i min nød. 15 I er dog vel klar over, kære venner i Filippi, at dengang det begyndte med Evangeliet, dengang jeg rejste fra Makedonien, de var der ingen menighed, der havde økonomisk fællesskab med mig, med regnskabsaflæggelse og kvitteringer, undtagen netop jeres menighed. 16 Selv mens jeg var i Thessalonika, skete det både en og to gange, at I sendte mig, hvad jeg skulle bruge. 17 Det skal ikke forstås sådan, at jeg er ude efter gaver, nej, jeg er ude efter, hvad der kommer ud af gaven, det vil sige den post, der fylder så godt på jeres regnskab. 18 Herved anerkender jeg modtagelsen af det hele! Det er over alle bredder, jeg er fuld af midler, nu da jeg gennem Epafras j har modtaget jeres forsendelse, den er en 'liflig duft', et kærkomment offer, glædeligt i Guds øjne. 19 Min Gud vil give jer alt, hvad I har brug for ud af sin rigdom, ud af sin herlighed, i Kristus Jesus. 20 Vor Gud og Fader være priset i Evighedernes Evigheder. Amen. 21 Hils nu hver enkelt af de Hellige i Kristus Jesus. 22 I får hilsner fra alle Brødrene her. Der er hilsner til jer fra alle de Hellige, især fra dem i Kejserens husstand. 23 Nåden fra Herren Jesus Kristus være med jeres ånd. |