Galaterbrevet 1 1 Paulus, apostel, ikke udsendt af mennesker, ej heller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som opvakte ham fra de døde, 2 og alle brødrene, som er hos mig, sender hilsen til menighederne i Galatien: 3 Nåde være med eder og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, 4 som for at udfri os af den nuværende, onde verden gav sig selv hen for vore synder, efter vor Guds og Faders vilje. 5 Ham være æren i evighedernes evigheder! Amen. 6 Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium, 7 som ikke er et evangelium; det er kun nogle, der forvirrer jer og gerne vil forvanske Kristi evangelium. 8 Men om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer forbandet være han! 9 Som vi før har sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder jer evangeliet i strid med det, I har modtaget forbandet være han! 10 Er det mennesker, jeg nu prøver at vinde bifald hos, eller Gud? eller søger jeg at »tækkes mennesker«? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener. 11 Det vil jeg nemlig sige jer, brødre! at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, er ikke menneskeværk; 12 det er jo heller ikke af noget menneske, jeg har fået det eller har lært det, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus. 13 I har jo hørt om min færd fordum i jødedommen, at jeg overmåde voldsomt forfulgte Guds kirke og søgte at udrydde den. 14 Og i jødedommen var jeg mere yderliggående end mange af mine jævnaldrende i mit folk og langt mere nidkær for mine fædrene overleveringer. 15 Men dengang Gud, som havde udkåret mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, 16 besluttede at åbenbare sin Søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, da spurgte jeg ikke kød og blod til råds, 17 drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men jeg drog straks bort til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus igen. 18 Først da, tre år efter, drog jeg op til Jerusalem for at lære Kefas at kende og blev hos ham i femten dage. 19 Af de andre apostle så jeg ingen, kun Jakob, Herrens broder. 20 Hvad jeg her skriver til jer se, for Guds åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver. 21 Derefter tog jeg til Syriens og Kilikiens egne. 22 Og jeg var personlig ukendt for de kristne menigheder i Judæa; 23 kun hørte de sige: »Han, som før forfulgte os, forkynder nu den tro, han før søgte at udrydde.« 24 Og de priste Gud for mig. |