Galaterbrevet 1 1 Fra Paulus, Apostel, udsendt - ikke af mennesker, heller ikke af et enkelt menneske - udsendt af Jesus Kristus og af Gud Fader, som oprejste ham fra Døden, 2 og fra alle Brødrene her, til Menighederne i Galatien. 3 Nåde over jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, 4 som gav sig selv for at sone vore synder og udfri os fra dril nærværende onde Verden, sådan som det er Guds, vor Faders, vilje, 5 hans er æren i Evighedernes Evighed. Amen. 6 Jeg må sige, at jeg er noget forbavset over jer! Det er sandelig gået hurtigt for jer med at forlade den Kristus, der nådigt kaldte jer, og tage imod et helt andet Evangelium 7 - som om der var et andet. Nej, men derimod er der nogle, som skaber uro i jeres menigheder og vil vende op og ned på Kristi Evangelium. 8 Jeg er ligeglad, hvem det er, om det er os selv eller en engel fra Himmelen, der kommer og forkynder jer et andet Evangelium end det, vi forkyndte for jer, jeg nedkalder herved Guds forbandelse over ham! 9 Vi har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Hvis nogen forkynder jer noget andet end det Evangelium, I engang tog imod - forbandet være han! 10 Ja er dether nu at tale mennesker efter munden, eller er det at adlyde Gud? Lægger jeg an på at indynde mig hos folk? Hvis jeg ville indynde mig hos folk, var jeg ikke mere Kristi tjener. 11 Brødre må jeg bede jer tænke på Evangeliet, sådan som det blev forkyndt jer af mig: Det Evangelium er uafhængigt af mennesker. Selv har jeg ikke modtaget det af noget menneske, 12 og intet menneske har undervist mig, jeg har fået det åbenbaret af Jesus Kristus selv. 13 I har vel hørt om min optræden, dengang jeg levede som Jøde, hvor jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at forfølge Guds Kirke og udrydde den; 14 jeg var mere yderliggående som Jøde end de fleste af mine samtidige i folket, helt fanatisk med at overholde traditionen fra vore forfædre. 15 Men dengang, da det behagede Gud at åbenbare sin Søn for mig, mig han havde udvalgt før min fødsel og nådigt kaldet, 16 for at jeg skulle forkynde ham for hedningerne, ja - da styrtede jeg ikke hen og forelagde sagen for noget dødeligt menneske, 17 jeg rejste heller ikke op til Jerusalem til dem, der var Apostle før jeg, tvært imod, jeg rejste bort, tog til Arabien og derfra tilbage til Damaskus. 18 Da der så var gået et par år, rejste jeg omsider op til Jerusalem for at lære Kefas at kende, og hos ham boede jeg i 14 dage. 19 Andre Apostle mødte jeg ikke, lige undtagen Herrens bror Jakob. 20 Hvad jeg her skriver til jer, er den rene sandhed, det kalder jeg Gud til vidne på! 21 Derefter tog jeg til Syrien og Kilikien. 22 Personligt var jeg ukendt for Judæas kristne menigheder, 23 hvor man kun havde hørt et rygte om, at "han, som forfulgte os dengang, forkynder nu den tro, han engang ville udrydde." 24 Og de priste Gud for det, der var sket med mig. |