Galaterbrevet 3 1 Kære tåbelige Galatere, hvem har dog forhekset jer? Og det er jer, som Kristus blev aftegnet for som den korsfæstede! 2 Der er en ting, jeg må have at vide af jer: I fik Ånden, ikke sandt? Kom det af, at I gjorde, hvad Loven befaler, eller kom det af, at I lyttede til Troen, som blev forkyndt? 3 Hvor er I da tåbelige! I begyndte i Ånd, vil I nu ende i det rene menneskeværk? 4 Har alt det, I oplevede, da været spildt på jer? Var det virkelig spildt? 5 Han skænker jer Ånden, han udretter underværker iblandt jer, ikke sandt? Sker det ved, at I gør, hvad Loven befaler, eller ved, at I lytter til Troen, som forkyndes? 6 Nej, det er som med Abraham: "Han troede Gud, og Gud godskrev ham det!" 7 Nu må I omsider forstå, at det er dem, som lever ud af Troen, der er Abrahams Børn. 8 Skriften forudså, at Gud ville anerkende hedningefolkene på grund af deres tro, og derfor blev det allerede forkyndt Abraham: "I dig skal alle hedningefolk velsignes." 9 Deraf følger, at de, som lever ud af tro, får velsignelsen sammen med den troende Abraham, 10 mens de, som stoler på deres lovopfyldelse, lever under en forbandelse. Der står nemlig i Skriften: "Forbandet den, som ikke holder fast ved og handler efter alt, hvad der er skrevet i Lovens Bog." 11 At det ikke er gennem lovoverholdelse, man opnår at retfærdiggøre sig over for Gud, fremgår klart af Skriftordet: "Den retfærdige af tro skal leve." 12 Under Loven tages der ingen hensyn til tro, tvært imod hedder det: "Den, der handler i overensstemmelse med Loven, skal finde sit liv deri." 13 Men Kristus har købt os fri fra Lovens forbandelse derved, at han selv tog forbandelsen på sig i vort sted, som Skriften siger: "Forbandet enhver, som hænger i galgens træ!" 14 Således kom Abrahams velsignelse ud til hedningerne med Kristus Jesus, og således kunne vi, igennem Troen, modtage den Ånd, der var os lovet. 15 Brødre, lad os tage et eksempel fra det almindelige menneskeliv: Ingen kan ophæve en mands retsgyldige testamente eller forsyne det med tilføjelser. 16 Det var til Abraham og hans afkom, Gud afgav sine løfter. Læg mærke til, at der ikke står efterkommere i flertal. Der er tale om en, "dit afkom", og denne ene er Kristus. 17 Det, jeg vil sige, er, at når Gud en gang har opsat et retsgyldigt testamente, så kan Loven, der er blevet til 430 år efter, ikke erklære dette testamente for ugyldigt og dermed ophæve Guds løfte. 18 Desuden - hvis arven hidrører fra lovgivning, så hidrører 18 den ikke fra et frit løfte. Og Abraham fik den jo netop skænket af Gud ved et løfte. 19 Hvad så med Loven? Jo, den blev indført af hensyn til menneskers overtrædelser, men kun med gyldighed indtil det "afkom" kom, som Guds løfte gjaldt; den blev anordne t gennem I engle ved en mands formidling, 20 og en formidler må tage hensyn til begge sider, mens Gud er en og alene. 21 Vil det så sige, at der består et modsætningsforhold mellem Loven og Guds løfter? Aldeles ikke. Jo - hvis Loven havde det i sig, at den kunne gøre levende, så ville friheden virkelig komme fra Loven. 22 Men ifølge Skriften har synden gjort hele Verden til et fængsel, og dermed bliver det Troen, der skal bringe opfyldelsen af Guds løfte til dem, der stoler på Jesus Kristus. . 23 Før Kristus-Troen kom, sad vi alle indespærrede, og Loven bevogtede os i den tid, der skulle gå, indtil Kristus-Troen blev åbenbaret. 24 Således blev Loven vor strenge skolemester, mens vi ventede på Kristus, for at det skulle blive Troen, der satte os i frihed. 25 Og nu, da Troen er kommet, er vi ikke længere under skoletvang. 26 Alle er I blevet Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus; 27 for dengang I blev døbt til Kristus og fik Dåbens vand over jer, da blev I alle iklædt Kristus. 28 Her er ikke Jøde eller Hellener, her er ikke slave eller fri, her er ikke mand eller kvinde, alle er I et i Kristus Jesus. 29 Men hører I Kristus til, så er I også Abrahams afkom, I er arvinger ifølge Guds løfte. |