Galaterbrevet 4 1 Jeg mener da: så længe en arving er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, 2 men han står under formyndere og husholdere indtil den tid, som faderen forud har fastsat. 3 Således var også vi, dengang vi var børn, trælbundne under verdens »magter«. 4 Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. 6 Og fordi I er sønner, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber »Abba«, Fader! 7 Altså er du ikke længer træl, men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud. 8 Men dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for de guder, som i virkeligheden ikke er guder. 9 Nu derimod, da I har lært Gud at kende, ja, hvad mere er, er kendt af Gud, hvor kan I så vende tilbage igen til de svage og fattige »magter« og ønske atter på ny at trælle for dem? 10 I overholder dage og måneder og festtider og år. 11 Jeg frygter for, at jeg måske har slidt forgæves med jer. 12 Bliv ligesom jeg, thi også jeg er blevet som I, brødre! det beder jeg jer om; I har ikke gjort mig nogen uret. 13 I ved jo, det var på grund af en legemlig svaghed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer; 14 og skønt min legemlige tilstand kunne have fristet jer til det, nærede I ikke ringeagt eller afsky for mig, men I tog imod mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus. 15 Når hører man jer nu prise jer salige? Thi jeg giver jer det vidnesbyrd, at I, om det havde været muligt, havde revet jeres øjne ud og givet mig dem. 16 Så er jeg vel blevet jeres uven ved at sige jer sandheden? 17 Det er ikke for det gode, de er ivrige for jer, men de vil skille jer ud, for at I igen skal være ivrige for dem. 18 Det er godt, at der vises iver i det gode til enhver tid, og ikke blot, når jeg er nærværende hos jer. 19 Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer! 20 Ja, jeg ville ønske, jeg var hos jer nu og kunne ændre min røst, thi jeg står rådvild overfor jer. 21 Sig mig, I, som vil være under loven, hører I ikke, hvad loven siger? 22 Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. 23 Trælkvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes i kraft af forjættelsen. 24 Dette har en billedlig betydning. Thi disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. 25 Hagar er bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, thi det er i trældom med sine børn. 26 Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. 27 Thi der står skrevet: »Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden.« 28 Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn. 29 Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter Ånden, således er det også nu. 30 Men hvad siger skriften? »Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn!« 31 Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn. |