Hebræerbrevet 1 1 Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, 2 har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden 3 Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Og han tog sæde ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at han havde fuldbragt renselse for vore synder. 4 Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. 5 Thi til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag?« og et andet sted: »Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?« 6 Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: »Og alle Guds engle skal tilbede ham.« 7 Og medens han om englene siger: »Sine engle gør han til vinde og sine tjenere til ildslue,« 8 siger han om Sønnen: »Din trone, O Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav. 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.« 10 Og: »I begyndelsen har du, O Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine hænders værk. 11 De skal forgå, men du består; alle skal de ældes som en klædning, 12 og som en kappe skal du rulle dem sammen, som en klædning skal de skiftes; men du er den samme, og dine år får aldrig ende.« 13 Og til hvem af englene har han nogen sinde sagt: »Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?« 14 Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse? |