Hebræerbrevet 2 1 Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. 2 Thi når det ord, som var talt ved engle, stod fast, og hver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, 3 hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, 4 medens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og mange slags kraftige gerninger og ved at tildele mennesker Helligånden efter sin vilje. 5 Thi det var ikke engle, han underlagde den kommende verden, som vi taler om. 6 Men der er en, der et sted har vidnet og sagt: »Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu? eller en menneskesøn, at du tager dig af ham? 7 Du gjorde ham en kort tid ringere end englene; med herlighed og ære kronede du ham, 8 alt lagde du under hans fødder.« Når han »lagde alt under ham«, undtog han jo intet fra at være ham underlagt. Vel ser vi endnu ikke, at alt er ham underlagt; 9 men ham, som »en kort tid var blevet gjort ringere end englene«, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, »kronet med herlighed og ære«, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. 10 Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre, deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser 11 Thi både den, som helliger, og de, som helliges, har alle samme Fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, 12 idet han siger: »Jeg vil kundgøre dit navn for mine brødre, midt i menigheden vil jeg prise dig!« 13 Og et andet sted: »Jeg vil sætte min lid til ham.« Og videre: »Se, her er jeg og de børn, Gud gav mig.« 14 Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, 15 og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom. 16 Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. 17 Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. 18 Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes. |