Hebræerbrevet 7 1 Thi denne Melkisedek, konge i Salem, Guds, den Højestes, præst, som gik Abraham i møde, da han vendte hjem efter sejren over kongerne, og velsignede ham, 2 og hvem Abraham også gav tiende af alt han, som for det første, når hans navn udlægges, er »retfærdigheds konge,« dernæst også »Salems konge«, det vil sige »freds konge«, 3 uden fader, uden moder, uden stamtavle, uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv, ligestillet med Guds Søn han bliver ved med at være præst bestandig. 4 Se dog, hvor stor han er, at Abraham, vor stamfader, gav ham tiende af det bedste bytte. 5 Og medens de af Levi sønner, der bliver præster, har befaling til efter loven at tage tiende af folket, det vil sige af deres brødre, skønt de dog er kommet af Abrahams lænd, 6 så har han, som ikke regner sin slægt fra dem, taget tiende af Abraham og har velsignet ham, der havde fået forjættelserne. 7 Men det er uimodsigeligt, at det altid er den ringere, som velsignes af den højerestående. 8 Og her er det dødelige mennesker, som tager tiende; men der er det en, som får det vidnesbyrd, at han bliver i live. 9 Ja, endog Levi, som tager tiende, har så at sige gennem Abraham givet tiende; 10 thi han var endnu i sin stamfaders lænd, dengang Melkisedek gik denne i møde. 11 Hvis der nu kunne opnås fuldendelse ved det levitiske præstedømme på dette hviler jo loven, som folket har fået hvorfor var det så fremdeles nødvendigt, at der skulle opstå en præst af en anden slags, »på Melkisedeks vis«, og tales om en, der ikke er »på Arons vis«? 12 (Ændres præstedømmet, må jo nødvendigvis også loven ændres.) 13 Han, som dette siges om, hører nemlig til en anden stamme, hvoraf ingen har gjort tjeneste ved alteret. 14 Thi det er en kendt sag, at vor Herre oprandt af Juda stamme, og om præster fra den har Moses ikke talt et ord. 15 Og endnu klarere bliver det, når der i lighed med Melkisedek opstår en præst af en anden slags, 16 som ikke blev det efter en lov, der kræver kødelig afstamning, men fordi han har sin kraft fra et uopløseligt liv. 17 Thi han får det vidnesbyrd: »Du er præst evindelig på Melkisedeks vis.« 18 Ganske vist ophæves derved et tidligere bud, fordi det viste sig svagt og unyttigt 19 Loven bragte jo ikke i nogen henseende det fuldkomne, men der indføres i stedet derfor et bedre håb, hvorved vi kommer Gud nær. 20 Og så vist som det ikke er sket uden edelig bekræftelse, (thi de andre er blevet præster uden ed, 21 men han med ed, ved den, som siger til ham: »Herren har svoret og angrer det ej: »Du er præst evindelig«), 22 så vist er Jesus blevet den, der står inde for en bedre pagt. 23 Og mens de andre præster havde været flere efter hverandre, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, 24 så har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig. 25 Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem. 26 Thi en sådan ypperstepræst passede også for os: en, der var hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene; 27 en, der ikke som de andre ypperstepræster hver dag har nødig at bringe ofre først for sine egne synder, og så for folkets; thi det gjorde han en gang for alle, da han ofrede sig selv. 28 Thi loven indsætter til ypperstepræster skrøbelige mennesker; men edens ord, der lød senere end loven, indsætter en Søn, som er nået til fuldendelse for evigt. |