Hebræerbrevet 8 1 Hovedsagen i det, der her tales om, er imidlertid, at vi har en sådan ypperstepræst, der har taget sæde på højre side af Majestætens trone i Himlene 2 som tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst. 3 Thi enhver ypperstepræst indsættes til at frembære både ublodige og blodige ofre; derfor måtte også han nødvendigvis have noget at frembære. 4 Hvis han nu havde været på jorden, havde han ikke engang været præst, da der her findes andre, som frembærer offergaverne efter lovens forskrift. 5 De tjener ved en helligdom, der er et afbillede og en skygge af den himmelske, således som Gud tilkendegav Moses det, da han skulle indrette tabernaklet: »Se til,« sagde han, »at du udfører alt efter det forbillede, som blev vist dig på bjerget.« 6 Men nu har han fået en så meget højere tjeneste, som han er mellemmand for en bedre pagt, der er grundet på bedre forjættelser. 7 Hvis nemlig den første havde været udadlelig, ville ingen have søgt at sætte en anden i stedet. 8 Men han dadler jo, når han siger til dem: »Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus; 9 ikke som den pagt, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægyptens land; thi de blev ikke i min pagt, derfor brød jeg mig ikke om dem, siger Herren. 10 Thi dette er den pagt, jeg i dagene herefter vil oprette med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg vil give mine love i deres sind, og på deres hjerter vil jeg skrive dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. 11 Og da skal ingen lære sin landsmand eller sin broder og sige: »Kend Herren!« Thi de skal alle kende mig, fra den mindste til den største iblandt dem. 12 Thi jeg vil nådig tilgive deres uret og aldrig mere komme deres synder i hu. 13 Når han siger en »ny pagt«, har han dermed erklæret, at den første er forældet; men det, som er ved at blive forældet og gammelt, er nær ved at forsvinde. |