Hebræerbrevet 9 1 Nu havde jo også den første pagt sin gudstjenesteordning og sin jordiske helligdom. 2 Thi i den var der indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes »det hellige«. 3 Og bag det andet forhæng var der et rum, som kaldes »det allerhelligste«. 4 Deri stod et gyldent røgelsealter og pagtens ark, på alle sider beslået med guld, og i den var der en guldkrukke med mannaen, og Arons stav, den, som havde blomstret, og pagtens tavler. 5 Oven på den stod herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket. Men herom skal der nu ikke tales i det enkelte. 6 Således var dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind og udfører deres gudstjenstlige handlinger; 7 i det andet går derimod alene ypperstepræsten ind én gang om året, og aldrig uden blod, som han frembærer for sig selv og for folkets ufrivillige forseelser. 8 Derved giver Helligånden til kende, at vejen til helligdommen endnu ikke er blevet fri, så længe det forreste rum endnu er der. 9 Heri har vi jo et sindbillede på den nuværende tid, og svarende dertil frembæres der både ublodige og blodige ofre, som dog ikke er i stand til efter samvittighedens krav at føre den ofrende til fuldendelse; 10 de er da også, såvel som forskrifter om mad og drikke og forskellige tvætninger, kun kødelige bud, pålagte indtil den tid, da den rette ordning indføres. 11 Men Kristus kom som ypperstepræst for de goder, der nu er blevet virkelighed; og gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til, 12 gik han, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning. 13 Thi hvis blod af bukke og tyre og aske af en kvie, når det stænkes på de besmittede, helliger og bringer kødelig renhed, 14 hvor meget mere vil da ikke Kristi blod, fordi han i kraft af en evig Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud, rense vor samvittighed fra døde, gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. 15 Og derfor er han mellemmand for en ny pagt, for at de kaldede må få den forjættede, evige arv, efter at død har fundet sted til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. 16 Thi hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at hans død, som oprettede det, godtgøres. 17 Thi et testamente bliver først gyldigt ved død, da det aldrig træder i kraft, så længe han, der har oprettet det, lever. 18 Derfor er heller ikke den første pagt blevet indviet uden blod. 19 Thi efter at Moses havde forkyndt hele folket alle lovbudene, tog han blod af kalve og bukke tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og bestænkede både bogen selv og hele folket, idet han sagde: 20 »Dette er den pagts blod, som Gud har pålagt eder.« 21 Ligeledes stænkede han blodet på tabernaklet og alle de ting, der brugtes ved gudstjenesten. 22 Og det er næsten sådan, at efter loven bliver alt renset med blod, og der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt. 23 Så er det da nødvendigt, at afbillederne af den himmelske helligdom renses på denne måde, men at selve den himmelske helligdom renses ved bedre ofre end disse. 24 Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os. 25 Ej heller gik han derind for at ofre sig selv mange gange, således som ypperstepræsten år for år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget; 26 i så fald havde han måttet lide mange gange siden verdens. grundlæggelse. Men nu er han én gang for alle ved tidernes fuldendelse åbenbaret for ved sit offer at bortskaffe synden. 27 Og så vist som det er menneskenes lod én gang at dø og derefter dømmes, 28 således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham. |