Hoseas bog 10 1 En froding vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere frugter, des flere altre; som landet gik frem, des skønnere støtter. 2 Deres hjerte var glat, så lad dem da bøde! Han skal slå altrene ned, lægge støtterne øde. 3 De siger jo nu: »Vi har ingen konge; thi Herren frygter vi ej; en konge, hvad gavner han os?« 4 Med ord slår de om sig, gør mened og indgår forbund, så ret bliver gifturt, der gror langs markens furer. 5 For Bet-Avens kalv skal Samarias borgere ængstes, ja, over den skal dens folk og dens præster sørge, jamre over deres skat, thi den bortføres fra dem; 6 som gave til storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun skændsel, Israel skam af sin afgud. 7 Samarias konge slettes som skum på vandets flade. 8 Øde er afgudshøjene, Israels synd, og på deres altre skal torn og tidsel gro. De siger til bjergene: »Skjul os!« til højene: »Fald ned over os!« 9 Du syndede, Israel, helt fra gibeas dage. Der i Gibea sagde man: »Krig skal ej nå os!« Men jeg kom over de niddinger, revsede dem; 10 stammerne samled sig mod dem til tugt for tvefold brøde. 11 En tilvænnet kvie var Efraim, tærskede villigt, åget lagde jeg selv på dens skønne hals; for ploven spændte jeg Efraim, Juda for harven. 12 Så eders sæd i retfærd, høst i fromhed; bryd eder kundskabs nyjord og søg så Herren, til retfærds frugt bliver eder til del. 13 I pløjede gudløshed, høstede uret, fortærede løgnens frugt. Fordi du slår lid til dine vogne og mange helte, 14 skal kampgny stå i dine byer og alle dine borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel på Stridens dag. Moder skal knuses hos børn. 15 Det voldte Betel eder. For din ondskabs skyld skal Israels konge, ved morgengry gøres til intet. |