Jakobs brev 2 1 Mine brødre! Lad ikke jeres tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være forbundet med personsanseelse! 2 Når der nemlig kommer en mand ind i jeres forsamling med guld-ring på fingeren, i prægtige klæder, og der samtidig kommer en fattig ind i snavsede klæder, 3 og I så kun har øje for ham, der har de prægtige klæder på, og siger til ham: »Sæt du dig her på denne gode plads,« men derimod siger til den fattige: »Du kan stå der,« eller: »Sæt dig ned på gulvet ved mine fødder« 4 er I så ikke i modstrid med jer selv og dømmer ud fra slette tanker? 5 Hør dog, mine elskede brødre! Har Gud ikke udvalgt dem, der er fattige i verdens øjne, til at være rige i tro og arvinger til det Rige, han har lovet dem, der elsker ham? 6 Men I har vist ringeagt for den fattige! Er det da ikke de rige, der undertrykker jer, og er det ikke dem, der slæber jer for domstolene? 7 Er det ikke dem, der spotter det skønne navn, som er nævnet over jer? 8 Hvis I virkelig opfylder den kongelige lov, som efter skriften lyder: »Du skal elske din næste som dig selv,« handler I ret; 9 men hvis I viser personsanseelse, begår I synd og stemples af loven som overtrædere. 10 Thi den, der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i alle. 11 Thi han, som sagde: »Du må ikke bedrive hor,« har også sagt: »Du må ikke slå ihjel.« Dersom du da ikke bedriver hor, men slår ihjel, er du dog blevet overtræder af loven. 12 I skal tale og handle som de, der skal dømmes efter frihedens lov. 13 Thi dommen er ubarmhjertig mod den, der ikke har øvet barmhjertighed; men barmhjertighed ser frimodigt dommen i møde. 14 Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? 15 Hvis en broder eller søster mangler klæder og dagligt brød, 16 og en af jer siger til dem: »Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis jer mæt, men ikke giver dem det, legemet behøver hvad nytter det så? 17 Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død. 18 Men nu kunne en sige: »Du har tro, jeg har gerninger.« Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro. 19 Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; det tror de onde ånder også og skælver. 20 Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold? 21 Blev ikke vor fader Abraham retfærdiggjort af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? 22 Du ser altså, at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede frem sin fuldendelse, 23 og således blev det skriftord opfyldt, som siger: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. 24 I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene. 25 På samme måde med skøgen Rahab; var det ikke også af gerninger, hun blev retfærdiggjort, da hun tog imod sendebudene og hjalp dem bort ad en anden vej? 26 Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger. |