Jakobs brev 2 1 Kære Brødre, I, som tror på vor Herre Jesus Kristus i ham I guddommelige Herlighed, I kan ikke tillade jer at gøre forskel på folk! 2 Ind i jeres forsamling kommer en herre i snehvidt linned, signetring på pegefingeren og så videre. Ind kommer samtidig en fattig stakkel i sine snavsede pjalter. 3 Og I har kun øje for I den nydelige herre, I henvender jer til ham og siger: "Se, her er en god plads til Dem!" Til den fattige mand siger I: "Du kan stå derhenne, eller sæt dig bare på gulvet her ved min stol" 4 - jamen I er da vist kommet i splid med jer selv, jeres vurderinger hviler dog vist på helt forkerte forudsætninger! 5 Tænk jer nu om, elskede Brødre! Er det ikke dem, Verden kalder fattige, som Gud har udkåret til at være rige i Troen, er det ikke de fattige, han har givet arveret til det Kongerige, han har lovet dem, der elsker ham? 6 Er det ikke disse fattige, som I har valgt at ringeagte? Og hvem tyranniserer jer, hvem sætter politiet på jer - er det ikke de rige? 7 Er det ikke dem, der håner det dejlige Navn, som blev nævnet over jer? 8 Skriftens kongelov lyder således: "Du skal elske din næste som dig selv". Hvis I overholder den lov, er alt, som det skal være. 9 Men gør I forskel på folk, handler I syndigt, og Loven vil sætte jer på plads som lovovertrædere. 10 Hvad kan det hjælpe, at man har overholdt alle Lovens bud 10 på ét nær - fejler man i et enkelt bud, er man skyldig over for Loven som sådan. 11 Han, som sagde: "Du må ikke bryde ægteskabet", han har også sagt: "Du må ikke slå ihjel". En morder er en lovovertræder, og det bliver han ved med at være, selv om han er uskyldig i ægteskabsbrud. 12 I skal tale og handle sådan, som man vil tale og handle, når man skal stå til regnskab over for Frihedens Lov. 13 Dens dom over den ubarmhjertige er ubarmhjertig. Det bedste forsvar over for dom er barmhjertighed. Kære Brødre, hvad kan det nytte, man går og siger, at man har tro, når man ikke lever efter den? Kan den slags tro frelse? 14 Lad os sige, at der er en Broder eller Søster, der går i pjalter og mangler det daglige brød. 15 Og så er der en af jer, der nok så kærligt siger: "Guds fred! Gud velsigne dig! Kan I nu passe på, at I ikke kommer til at fryse og sulte" - men give dem, hvad der er nødvendigt til livets ophold, det gør I ikke. 16 Sig mig, hvad nytte skal det være til? Sådan er Troen: Alene, uden gerninger, er den død. 17 Så er der nogen, der siger: "Den ene har tro, den anden har " gerninger!" Men så siger jeg: "Jamen så vis mig det, du kalder tro, den uden gerninger! 18 Så skal jeg til gengæld ud af gerningerne vise dig det, jeg kalder tro. Du har en tro. 19 Du tror, at Gud er en. Det er den rette tro, den har dæmonerne såmænd også - det er derfor, de ryster af skræk. 20 Men jeg skal sige dig, dit tåbelige menneske, at tro uden troens gerninger er gold. 21 Se på vor forfader Abraham. Når han fandt nåde for Guds øjne, var det vel på grundlag af det, han gjorde, dengang han lagde sin søn Isak på alteret som et offer til Gud! 22 Som du ser, arbejdede Abrahams tro og hans gerninger sammen. Idet gerningen blev gjort, var troen fuldkommen, 23 og Skriften opfyldes: "Abraham troede Gud, og det blev godskrevet ham", og Gud kaldte ham sin ven. 24 Altså ser I, at når Gud anerkender et menneske, sker det på grundlag af menneskets handlinger og ikke på grundlag af hans tro, isoleret fra handlingen. 25 Var det ikke det samme med Rahab, som levede af prostitution? Det, der frikendte hende i Guds øjne, var hvad hun gjorde, dengang hun tog imod sendebudene og hjalp dem bort ad en anden vej. 26 Legemet uden Ånd er et dødt legeme, og Troen uden gerninger er en død Tro. |