Jakobs brev 3 1 Mine brødre! ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom. 2 Vi fejler jo alle i mange ting; hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme. 3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, så kan vi også styre hele deres krop. 4 Se, også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står. 5 Sådan er også tungen et lidet lem, men kan dog prale af store ting. Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand! 6 Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den besmitter hele legemet, ja, sætter »tilværelsens hjul« i brand og er selv sat i brand af Helvede. 7 Thi enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesker; 8 men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift. 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene, som er skabt, så de ligner Gud. 10 Af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse. Mine brødre! således bør det ikke være. 11 Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? 12 Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ej heller kan en salt kilde give fersk vand. 13 Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. 14 Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden! 15 Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. 16 Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. 17 Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. 18 Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred. |