Jakobs brev 3 1 I skal ikke i større antal prøve at blive forkyndere, kære Brødre. Tænk på, at vi får en strengere dom! 2 Vi kommer alle sammen hele tiden galt af sted; den, som aldrig kommer galt af sted, når han taler, han er i sandhed en fuldkommen mand. 3 Han er i stand til at holde styr på sig selv helt igennem. Se, vi , lægger bidsel i munden på hesten for at få den til at adlyde os, og med det styrer vi hele hesten. 4 Og selv de største skibe, der kan, bruge hård storm som drivkraft, styres med et ganske lille ror i den retning, styrmanden har tænkt sig. 5 Sådan er tungen også, en ganske lille ting, der fører sig stort frem. Liden glød sætter store skove i brand. 6 Og tungen er en glød, en verden af ondskab. Tungen sidder godt gemt, men fra sit skjul forurener den hele legemet, den sætter Livets Hjul i brand, selv sat i brand fra Helvede. 7 Det ligger i dyrs natur i forhold til menneskets - og det gælder alle dyr, pattedyr, fugle, krybdyr, selv havdyr - at de kan tæmmes og er tæmmet af mennesket. 8 Men tungen evner intet 8 menneske at tæmme; den er et uberegneligt onde, fuld af dødelig gift. 9 Med den lovpriser vi vor Herre og Fader, med den forbander vi mennesker, som dog er skabt til at ligne Gud. 10 Ud af lamme mund kommer der velsignelse og forbandelse. Kære Brødre, sådan behøver det ikke at være. 11 Kan der strømme sødme og bitterhed fra samme kildevæld? 12 Kære Brødre, bærer et figentræ oliven, eller en vinstok figner? Saltkilder giver dog heller ikke fersk vand! 13 Er der nogen af jer, der har visdom og dannelse? Så må det vise sig ved, at jeres handlinger bærer præg af visdom og venlighed. 14 Hvis I er fulde af bitterhed og egoisme, så lad være med at prale - det er at lyve Sandheden lige op i ansigtet. 15 Den slags visdom er ikke kommet ovenfra, den slags visdom er særdeles jordisk, udelukkende bundet til menneskets sansninger, ja, den er rent ud sagt dæmonisk. 16 Hvor der er misundelse og egenkærlighed, dér er alt uberegneligt, der breder råddenskaben sig uden kontrol. 17 Men den visdom, som kommer ovenfra, er for det første ren, og så udstråler den fred og mildhed, den forstår at indrette sig efter andre, den er fuld af overbærenhed og hjælpsomhed, den er frugtbar på gode ideer og handlinger, den kender ikke til fordomme og ikke til hykleri. 18 Frugten af at gøre Guds vilje - og det vil sige at udbrede Guds fred - vender tilbage som fred til de mennesker, som stifter fred. |