Jakobs brev 4 1 Hvoraf kommer kampe og hvoraf stridigheder iblandt jer? mon ikke fra de lyster, som kriges i jeres lemmer? 2 I begærer og får intet; I myrder og misunder og opnår ikke noget; I lever i kamp og strid, og I får intet, fordi I ikke beder; 3 I beder, og I får ikke, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. 4 I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende. 5 Eller mener I, det er tomme ord, når skriften siger: »Med nidkærhed længes han efter den ånd, han har givet bolig i os?« 6 Men så meget større er den nåde, han skænker. Derfor hedder det: »Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.« 7 Derfor skal I underordne jer under Gud. Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; 8 hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! 9 Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse! 10 Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer. 11 Tal ikke ondt om hverandre, brødre! Den, som taler ondt om sin broder eller dømmer sin broder, taler ondt om loven og dømmer loven; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. 12 En er lovgiver og dommer, han, som har magt til at frelse og til at ødelægge; men hvem er du, som dømmer din næste? 13 Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den eller den by og blive der et år og handle og tjene penge,« 14 I kender jo ikke dagen i morgen. Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund og så forsvinder. 15 I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det.« 16 Men nu bruger I store ord i jeres pral; alle den slags store ord er onde. 17 Altså når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det, er man skyldig i synd. |