Jakobs brev 4 1 Hvad kommer de .af, de kampe og stridigheder, I har gående imellem Jer? Det må vel komme af, at der raser en strid indeni jer imellem jeres lyster? 2 I begærer og har ikke. I myrder og misunder, og kan ikke opnå, I slås og kriges. I har ikke, fordi I ikke beder. 3 I beder, og I får ikke; det kommer af, at I beder dårligt - I beder for at få noget, I kan øde på jeres egen behagelighed. 4 I utro Kristne! Ved I ikke, at venskab med Verden er fjendskab med Gud? Vil man være ven med Verden, ja, så gør man sig til Guds fjende. 5 Men I mener måske, at det ingenting betyder, når der står i Skriften: "Skinsygt længes han efter den ånd, som han lod tage bolig i os." 6 Til gengæld er den nåde, han. giver, endnu større, og derfor står der: Gud står de storagtige imod. De ydmyge giver han nåde. 7 Derfor skal I indordne jer under Gud. Gå til angreb på Djævelen, så flygter han! 8 Gå nær hen til Gud, så kommer han jer I nær! Rens jeres hænder, I syndere, hellig jeres hjerte, I tvivlere! 9 Klag og sørg og græd, vend jeres latter til gråd og jeres glæde til mismod! 10 Bøj jer dybt for Herren, og han skal løfte jer op. 11 Brødre! I skal ikke tale nedsættende om hinanden. Den, der taler nedsættende og fordømmende om sin Broder, han taler nedsættende og dømmende om Guds Lov. Men når du sætter dig til doms over Loven, så er du gået over fra at adlyde Loven til at vurdere Loven. 12 Men der er kun én lovgiver, kun én dommer - han, som har magt over frelse og fortabelse. Og hvem regner du egentlig dig selv for at være, siden du mener, du kali dømme din næste? 13 Hvor kan det falde jer ind at sige: "I dag eller i morgen rejser vi til den og den by og bliver dér et års tid for at arbejde og tjene penge" 14 - og så ved I intet om dagen i morgen. Hvad er jeres liv? En tågebanke, synlig et øjeblik, så er den bortvejret. 15 I stedet for, at I skulle sige: "Hvis Herren vil, så lever vi, og så vil vi gøre sådan og sådan." 16 Jeres selvsikkerhed er ikke andel ti end praleri, og al den slags praleri er af det onde. 17 Ved man, hvad der er rigtigt uden at handle derefter, gør man sig selv syndig. |