Jakobs brev 5 1 Og nu, I rige! klag og græd over den elendighed, som venter jer. 2 Jeres rigdom er rådnet op, og jeres klæder er mølædte; 3 jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider. 4 Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker, den råber højt, og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots' øren. 5 I har levet højt og nydt livet på jorden; I har af hjertens lyst gjort jer til gode på »slagtedagen«. 6 I har dømt den retfærdige skyldig og myrdet ham; han sætter sig ikke til modværge imod jer. 7 Så vent da tålmodigt, brødre! indtil Herrens komme. Se, bonden bier på jordens dyrebare afgrøde og venter tålmodigt på den, til den har fået tidligregn og sildigregn. 8 Vent da også I tålmodigt, styrk jeres hjerter; thi Herrens komme er nær. 9 Vær ikke vrantne mod hverandre, brødre! for at I ikke skal blive dømt; se, dommeren står for døren. 10 Brødre! tag profeterne, der talte i Herrens navn, til forbillede i at lide ondt og være tålmodige. 11 Se, vi priser dem salige, som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set, hvordan Herren lod det ende; thi Herren er nåderig og barmhjertig. 12 Fremfor alt, mine brødre! sværg ikke, hverken ved Himmelen eller ved jorden ej heller nogen anden ed; men lad jeres »ja« være »ja«, og jeres »nej« være »nej«, for at I ikke skal hjemfalde til dom. 13 Lider nogen iblandt jer ondt, skal han bede; er nogen vel til mode, skal han synge lovsange! 14 Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. 15 Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og har han begået synder, skal det tilgives ham. 16 Bekend derfor jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredt; en retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft. 17 Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. 18 Og han bad på ny, og himmelen gav regn, og jorden lod sin afgrøde spire frem. 19 Mine brødre! hvis nogen iblandt jer er faret vild fra sandheden, og der er en, der omvender ham, 20 så skal I vide, at den, der omvender en synder fra den vildfarelse, han er kommen ud i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler en mangfoldighed af synder. |