Jeremias bog 40 1 Det ord, som kom fra Herren til Jeremias, efter at livvagtens øverste Nebuzaradan havde løsladt ham i rama; han lod ham hente, medens han var bundet med lænker iblandt alle fangerne fra Jerusalem, og Juda, der førtes til Babel. 2 Livvagts øverste lod Jeremias hente og sagde til ham: »Herren din Gud har udtalt denne ulykke over dette sted, 3 og Herren lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi i syndede mod Herren og ikke adlød hans, røst; derfor timedes dette eder. 4 Se, nu tager jeg i dag lænkerne af dine hænder. Hvis det tykkes dig godt at drage med mig til Babel, så drag med, og jeg vil have øje med dig; men tykkes det dig ilde, så lad være! Se, hele landet står dig åbent; gå, hvor det tykkes dig godt og ret!« 5 og da han tøvede med at vende tilbage, tilføjede han: »Så vend tilbage til Gedalja Sjafans søn Ahikams søn, som Babels konge har sat over Judas land, og bosæt dig hos, ham iblandt folket, eller gå, hvor som helst det tykkes dig ret!« Og livvagts øverste gav ham rejsetæring og gave og lod ham gå. 6 Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams søn, i Mizpa og bosatte sig hos ham iblandt folket, der var levnet i landet. 7 Da alle hærførerne, som var ude i åbent land, og deres mænd hørte, at Babels konge havde sat Gedalja, Ahikams søn, over landet og over mænd, kvinder og børn og dem af den fattige befolkning i landet, som ikke var ført til Babel, 8 kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas søn Johanan Kareas søn. Seraja Tanhumets søn, netofatiten Efajs sønner og Jezanja maakatitens søn, med deres mænd. 9 Og Gedalja, Sjafans søn Ahikams søn, tilsvor dem og deres mænd således: »Frygt ikke for at stå under kaldæerne; bosæt eder i landet og underkast eder Babels konge, så skal det gå eder vel. 10 Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod kaldæerne, når de kommer til os; men i skal samle vin, frugt og olie i eders kar og bo i de byer, i tager i eje!« 11 Og da også alle de judæere, der var i Moab, hos Ammoniterne, i Edom og alle de andre lande, hørte, at Babels konge havde levnet Juda en rest og sat gedalja. Sjafans søn Ahikams søn, over dem, 12 vendte de alle tilbage fra alle de steder, som de var fordrevet til, og kom til Judas land til gedalja i Mizpa; og de indsamlede vin og frugt i store måder. 13 Men johanan, Kareas søn, og alle de andre hærførere, som havde været ude i åbent land, kom til Gedalja i Mizpa 14 og sagde: »Mon du ved, at Baalis, Ammoniternes konge, har sendt Jisjmael, Netanjas søn, for at myrde dig?« Men Gedalja, Ahikams søn, troede dem ikke. 15 Da sagde Johanan, kareas søn, i al hemmelighed til Gedalja i Mizpa: »Lad mig gå hen og myrde Jisjmael, netanjas søn; ingen skal få det at vide. Hvorfor skal han myrde dig, så at hele Juda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas rest går til grunde?« 16 Men Gedalja, Ahikas søn, svarede Johanan, Kareas søn: »Det må du ikke gøre, thi du lyver om Jisjmael!« |