Jobs bog 20 1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde: 2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre. 3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand. 4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden: 5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik? Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,? 6 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han 7 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten. 8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten. 9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere. 10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage. 11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham. 12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge, 13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane: 14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham. 15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug. 16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.? 17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk. 18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig. 19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke. 20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. 21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig. 22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham. 23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham! 24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham. 25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham. 26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt. 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham. 28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag. 29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud. |